Che Guevaras elskovsrede fundet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter 44 år har man nu fundet det hus, hvor ikonet fra den cubanske revolution, Ernesto Che Guevara, tilbragte 5 måneder sammen med sin formodede elskerinde – den mystiske Tanya.

Det eksilcubanske online-medie, Cuba Libre Digital, baseret i Brasilien, citerer flere tjekkiske medier for, at det nu er lykkedes at lokalisere det hus, hvor Che Guevara opholdt sig de sidste måneder i Europa, inden hans skæbnesvangre guerilla-projekt i Bolivia, som kostede ham livet.

Huset befinder sig i landsbyen, Ladví, 40 km. syd for Prag. Her opholdt Che Guevara sig sammen med Tanya i 5 måneder i 1966.

ASTMA BRAGTE HAM TIL TJEKKIET

Det er velkendt, at Che Guevara tog til daværende Tjekkoslovakiet fra Congo for at komme sig efter svære anfald af astma – en sygdom, som prægede hele hans “karriere”. Disse nye oplysninger antyder, at der måske var andre grunde til, at han søgte til netop Østeuropa for at komme sig.

Det er fastslået ved at sammenkøre oplysninger fra det daværende tjekkoslovakiske sikkerhedspolitis arkiver, Guevaras og Tanyas dagbøger, optegnelser fra den daværende argentinske ambassadør i Tjekkoslovakiet, Abel Posse, samt vidneudsagn fra den cubanske spion og diplomat, José Luis Ojalvo.

HVORFOR ER DET INTERESSANT?

Siden midten af 1960erne har der været en del mystik omkring Ernesto Che Guevaras færden i årene efter han forlod Cuba og indtil han dukkede op som leder af et oprør i Bolivia. Et oprør, der blev en fiasko og kostede ham livet i 1967.

Endnu mere mystik er der omkring den kvinde, de fleste antager var hans elskerinde: Tanya “la guerillera” (guerilla-krigeren).

Tanyas rigtige navn var Haydee Tamara Bunke Bider. Hun var datter af tyske forældre, som flygtede fra nazisterne til Argentina i 1930erne.

Efter 2. verdenskrig flyttede familien til Østtyskland, hvor Haydee Tamara voksede op og angiveligt blev rekrutteret af sikkerhedspolitiet, STASI.

Hun og Che Guevara mødtes under et af hans besøg i Østtyskland, mens han endnu var en af lederne af den sejrrige cubanske revolution.

Det er dokumenterert, at Tanya flere gange var i Cuba og arbejdede for det revolutionære regime; men præcist hvilken rolle, hun egentlig spillede, er svært at få styr på. Hvor meget arbejdede hun for Cuba og hvor meget arbejdede hun for STASI?

Hun beskrives som smuk, i besiddelse af en blændende udstråling og charme, og det virker veldokumenteret, at hun havde et intimt forhold til revolutionsikonet, Che Guevara.

DRÆBT I BOLIVIA

Da Ernesto Che Guevara indledte sit oprør i Bolivia i 1967, var Tanya med i kulissen. Hun tilskrives alt, fra at skaffe støtte, mad og våben til Che´s guerilla, og til at infiltrere Bolivias borgerskab ved at gifte sig ind i en rig familie.

På et tidspunkt forlod hun dog bylivet og sluttede sig til guerillaen i de Bolivianske bjerge, hvor hun og en patrulje faldt i baghold og blev dræbt i august 1967.

Hendes rester blev genfundet i 1998 og bragt til Cuba til en formel begravelse.

Nogle historikere antyder, at Tanya var en dobbeltagent, som hele tiden var tro mod STASI og Sovjet-blokken, og at hun kan have medvirket til at angive Che Guevaras bevægelser i Bolivia til landets myndigheder, eftersom det dengang ikke var i Sovjetblokkens interesse at starte et større oprør i Sydamerika – især ikke et oprør uden rod i et kommunistisk parti.