Appelretten i Chile vil kigge nærmere på 726 sager om menneskerettighedskrænkelser under militærstyret fra 1973 til 1990. Blandt dem, om det er rigtigt, at landets præsident Salvador Allende begik selvmord under militærkuppet, skriver det spanske dagblad El País fredag.
Allende døde på kupdagen 11. september 1973. Ifgl. militære kilder valgte han at begå selvmord med den Kalashnikov, som forsvarede præsidentpaladset, La Moneda med.
Allendes død og de 726 andre sager om menneskerettigheds overgreb er indtil nu ikke undersøgte.
Mange chilenere mener, ifgl. El País, at Allende blev dræbt af kupmangerne, og det bekræftes af de få overlevende vidner.
”Det chilenske retsvæsen har en gæld til os for alle de forbrydelser, der blev begået 11. september 1973”, kommenterer Alledes datter Isabel Allende, der repræsenterer socialisterne i parlamentet. Hun lover samtidig, at Allende – familien åbent vil medvirke til at klarlægge forbrydelserne.