Af Lise Josefsen Hermann, IBIS
Der er andre boller på suppen hos den nye udviklingsminister Christian Friis Bach (R) end forgængeren Søren Pind (V). Ministeren har netop gæstet Bolivia for at se på fremtidens støtte.
”Jeg er her for at signalere, at vi ønsker at fortsætte i Bolivia,” sagde han med eftertryk.
Gang på gang gentog han over for bolivianerne, han mødte på sin rundtur, at Danmark ønsker at fortsætte et stærkt engagement i det fattige Andesland, hvortil Danida har ydet bistand i tre årtier.
Se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/19-03-10/soeren-pind-slaar-til-dansk-bistand-skal-ud-af-lat
Den danske solidaritets- og bistandsorganisation, IBIS, har i mange år støttet oprindelige folks rettigheder og indianske territorier. Symbolsk var det første møde i det fire en halv dage lange program da også et træf med CONAMAQ og CIDOB, som er Bolivias to store indianske organisationer, der repræsenterer oprindelige folk fra lav- og højlandet.
Ingen vej uden om TIPNIS
Et emne, der gik igen, var konflikten omkring TIPNIS, der er en nationalpark og indiansk territorium. Her planlagde den bolivianske regering, med økonomisk støtte fra Brasilien, et stort landevejsprojekt, der skulle gå midt igennem nationalparken og det indianske territorium.
Et vigtigt infrastrukturprojekt, men regeringen glemte at spørge den oprindelige befolkning, sådan som det ellers står i grundloven og ILOs konvention 169, at den skal. Det resulterede i en protestmarch på 66 dage og 500 kilometer – og en befolkning, hvor flertallet var imod projektet.
Pedro Nuni, repræsentant for paraplyorganisationen for lavlands-indianerne, CIDOB, og indiansk parlamentsmedlem, var klar i mælet. ”Derfor er der særligt brug for støtte til oprindelige folk nu,” understregede han.
Vil holde styr på Morales
Opholdet i den administrative hovedstad La Paz bød også på et møde med Bolivias præsident Evo Morales. Faktisk et så overraskende langt møde, at det lavede rod i hele dagens program.
Efter mødet holdt de to fælles pressekonference, hvor Christian Friis Bach benyttede muligheden til at fremhæve IBIS’ og TV-kokken Claus Meyers fælles projekt, Madskolen i Bolivia, som snart åbner i La Paz.
Efterfølgende fortalte han om det politisk strategisk vigtige i at fortsætte støtten til landet.
”Det er vigtigt, at lande som Danmark bliver i Bolivia. Så kan vi bl.a. støtte op om Evo Morales pragmatiske linje, så han ikke bliver en ny Chavez. Jeg er rigtigt glad for, at vi bliver i Bolivia!,” lød det fra den radikale politiker.
I betragtning af længden af mødet med Morales er præsidenten også rigtig glad for den danske kovending på området.
Rundrejsen i Bolivia var meget andet end slipsemøder med landets ledere. I saltørkenens kant ventede quinuabønderne spændt på det fornemme besøg.
Med quinuamarker så langt øjet rækker, en brændende stærk højlandssol og sukkersøde indianske børn med bolivianske og danske flag, blev ministeren budt velkommen. Med sit eget landbrug hjemme i Danmark indrømmede ministeren at have en særlig forkærlighed for mødet med landbrugsfæller.
Datoen var 8. marts, kvindernes internationale kampdag, og det syntes at træde igennem ved kvinderne derude i quinuamarken. Da ministeren spurgte ind til kvindernes rolle, var en af dem, hurtigt til at tage ordet: ”Vi kvinder laver det hele, og mændene laver ingenting”.
Gang i lassoen
Andet stop på ministerrundturen var Guarani-folket i El Chaco, hvor Danmark har finansieret jordopmåling af 100.000 km2, hvilket er størsteparten af de officielt anerkendte indianske territorier i landet. En succeshistorie fra Bolivia ifølge Danida.
Der var lagt op til fest i Guarani-landsbyen Machereti ved det fornemme besøg. Straks Friis Bach havde forladt bilen, sad han til vejrs på en hest som en anden cowboy.
Senere efter mødet med indianske ledere og borgmestre fik han overrakt en lasso som symbol på båndet mellem Bolivia og Danmark. Den skulle bruges til at indfange en ko, der var anbragt i nærheden, men det viste sig sværere end som sådan. Også borgmesteren havde sine problemer.
Køerne er led i arbejdet med territorial forvaltning. Nu kan Guarani-folket have sit eget kvæg og få udbytte af afkastet af deres arbejde. De kan selv kaste lassoen og bestemme, hvad retning den skal have. Især denne viljestyrke hos bolivianerne var noget, ministeren hæftede sig ved:
”Det har gjort et stort indtryk på mig at være i Bolivia. Det er et samfund, der eksploderer af engagement,” sagde han.
Vel tilbage på dansk jord skal ministeren nu i gang med udviklingen af den nye landestrategi for Bolivia – fuld af indtryk, problemstillinger og meninger om, hvad en sådan skal indeholde.
Foreløbig tyder det på, at Danmark fremover vil satse på tre sektorer: Landbrug, retsvæsen og miljø. For IBIS er spørgsmålet, om hensynet til oprindelige folk vil gå igen som tværgående indsats i bistandsvirket, og om arbejdet med miljø- og landbrugssektoren vil have særligt fokus på de indianske folk, der bor i nationalparkerne og som klimaforandringerne foreløbig er gået hårdest ud over.
FAKTA
Christian Friis Bach om dansk udviklingsbistand i Bolivia:
”Vi er her i Bolivia for at signalere, at vi vil fortsætte støtten til landet”
”Erfaringerne fra beskatning af naturresurser i Bolivia er helt klart noget, vi kan bruge i vores arbejde i andre lande f.eks. i Afrika”
”Det er vigtigt at lande som Danmark bliver i Bolivia, så vi kan støtte op om Evo Morales pragmatiske linje, så han ikke bliver en ny Chavez. Jeg er rigtigt glad for, at vi bliver i Bolivia!”
”Man kan i den grad arbejde rettighedsbaseret i Bolivia, her er et utroligt stærkt civilsamfund. Arbejdet her kan på mange måder inspirere arbejdet i andre lande.”
”Fremover vil vi koncentrere arbejdet i Bolivia indenfor tre sektorer: Landbrug, retsvæsen og miljø”.
”Det har gjort et stort indtryk på mig at være i Bolivia. Det er et samfund, der eksploderer af engagement.”
——————-
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk – se mere på www.ibis.dk
