Colombia bør bekæmpe afskovning ved at gå efter de stærke, ikke de svage

Afskovningen er steget siden Colombias fredsaftale blev indgået.
Foto: Juancho Torres/Anadolu Agency via Getty Images
Laurits Holdt

10. november 2021

Fredsaftalen i Colombia fik sat en ende på den voldelige konflikt i landet mellem regeringen og de venstreorienterede oprørere i FARC. Men siden da er volden mod landets skove taget til, påpeger International Crisis Group i en ny rapport.

Læs også: Fem år med fredsaftalen i Colombia – op ad bakke, men måske lys forude

Stigningen skyldes, at nye kriminelle grupper er trængt ind i de skove, som FARC benyttede til at gemme sig i under konflikten. Siden da er kvægdrivning blevet den største årsag til afskovning efterfulgt af dyrkning af kokain, hugst af tømmer og illegal minedrift efter guld.

“Andre oprørere og kriminelle grupper har øget deres økonomiske aktiviteter – kvægdrivning, skovhugst, minedrift og kokaindyrkning – der eskalerer tabet af skov og regnskov i områder, der tidligere blev kontrolleret af guerillaerne,” lyder det i rapporten.

Ifølge de seneste tal fra Global Forest Watch mistede Colombia 115.000 hektar primærskov i 2019. Det var faktisk en forbedring i forhold til året før, men de fire år fra 2016 til 2019 er de år, hvor Colombia har mistet mest primærskov, siden instituttet begyndte at lave opgørelserne i 2002.

Ret skytset mod de økonomisk stærke bagmænd
Colombia har lovet amibitøse tiltag mod skovhugsten. Det naturrige land har blandt andet lovet, at 30 procent af dets areal skal være under beskyttelse allerede i 2022, og at det skal være slut med skovhugst i 2030.

International Crisis Group mener, at fredsaftalen netop rummer tiltag, der kan gavne kampen mod skovhugst. Det gælder blandt andet detaljer om rettigheder til land. Derudover bør regeringen bekæmpe de økonomisk stærke aktører, som driver hugst på landets skove.

Colombias kampagne mod miljøforbrydelser er døbt Operation Artemisa, men den er blevet udskældt for at gå efter individuelle bønder, hvoraf mange er fattige mennesker, der er blevet internt fordrevet ofte af kriminelle bander. Nogle af bønderne bliver tvunget eller modtager beskeden betaling fra væbnede grupper for at rydde skov.

“Bogota bør ændre sin kampagne mod miljøforbrydelser til at rette skytset mod økonomisk stærke aktører, som driver afskovning, i stedet for fattige bønder,” lyder anbefalingen fra International Crisis Group.