Colombia er i 2023 lykkedes med at reducere afskovningen af dets Amazonområde med over en tredjedel i forhold til året før. Et godt udgangspunkt for Colombia, der om få måneder er vært for verdens vigtigste møde om biodiversitet COP16, som afholdes hvert andet år.
Man kan håbe, at de deltagende lande i COP16 fremviser samme engagement og entusiasme ved selve COP16 konferencen som værtslandet hidtil har udvist ved forberedelsen af den vigtige konference. Blandt andet ved at de deltagende lande inddrager civilsamfundet og den private sektor i drøftelserne om prioriteterne.
COP16 i Cali
COP16 (Conference of the Parties to the Convention on Biological Diversity) er FN’s 16. biodiversitetskonference.
Den finder i år sted i perioden 21. oktober – 1. november i den colombianske by Cali.
Konferencen er den første siden man i Montreal besluttede, at mindst 30 procent af klodens landområder og 30 procent af havet skal være beskyttet natur inden 2030.
COP15 i Montreal var en succes ikke mindst fordi man vedtog at frede 30 procent af jordens og havets ressourcer. Ikke desto mindre er det vigtigt, at man på COP16 i den sydvestlige by Cali følger op og vedtager realistiske opfølgningsmekanismer, så man sikrer en stærk gennemførelse af aftalerne på landeniveau.
Amazonas afskovning i centrum
Colombia er det land i verden med den næststørste biodiversitet, kun overgået af Brasilien. Der gælder ikke mindst i Amazonområdet, der udgør 40 procent af landet, men kun cirka 8 procent af den samlede Amazonområde.
Præsident Gustavo Petro, der her til august har siddet to år ved magten, har en yderst ambitiøs plan om at beskytte landets rige naturressourcer med særlig fokus på at stoppe afskovningen i Amazonområdet.
Også i Brasilien, som råder over næsten to tredjedele af Amazonområdet, er der sket betydelige fremskridt siden Lula da Silva kom til magten i starten af 2023. Sidste år lykkedes det Lula at mindske afskovningen af Amazonområdet med over en femtedel i forhold til året før.
Og ikke mindst afskovning og Amazonas kommer givet til at stå i centrum for debatten på mødet, da Amazonas spiller en helt afgørende rolle i bevarelse af biodiversiteten og også for klimaet, da det er et af de områder i verden, der absorberer mest kvælstof.
Ved COP16 vil Colombia og Brasilien kunne fremvise positive resultater, men de vil uden tvivl også pege på de store udfordringer, bestræbelserne har mødt og fortsat konfronteres med. Og som der er brug for international støtte for at kunne overkomme.
Rige lande skal betale mere
Det var på COP15, at den skelsættende aftale om at mindst 30 procent af klodens landområder og 30 procent af havet skal være beskyttet natur, inden vi når år 2030. De enkelte lande skal nu til COP16 præsentere konkrete nationale biodiversitetsplaner, om hvordan man vil garantere biodiversiteten i landene i henhold til Montreal-aftalen, som af nogen er blevet kaldt naturens svar på en Paris-aftalen.
Det skønnes, at omkring 80 procent af biodiversiteten i verden er at finde i oprindelige folks områder
I Montreal-aftalen var det desuden en stor sejr, at det ankerkendes, at de oprindelige folk spiller en helt afgørende rolle i beskyttelse af verdens biodiversitet. Det skønnes, at omkring 80 procent af biodiversiteten i verden er at finde i oprindelige folks områder.
Derfor var der også enighed om, at de oprindelige folks organisationer skal spille en nøglerolle i arbejdet på at beskytte biodiversiteten. En beslutning, der er blevet bredt anerkendt, naturligt nok af de oprindelige folks egne organisationer, og af mange NGO’er, der arbejder med biodiversitetsproblematikken.
Men det vil også kræve at de oprindelige folks organisationer styrkes betydeligt, hvis de skal være i stand til at imødegå de stærke kræfter og interesser, der arbejder imod bevarelse af biodiversiteten. Og så de ikke blot inviteres til at danse i deres flotte klæder ved indvielse af møderne.
Finansiering af biodiversitetsaftalen var et vigtigt element i aftalen med et mål på 200 milliarder amerikanske dollars (knap 1,4 billioner kroner) årligt fra 2030. De penge skulle komme fra de udviklede lande og tilgå de lande, som får et hovedansvar i beskyttelse af biodiversiteten, hvoraf de fleste er udviklingslande.
De 200 milliarder dollars anses af udviklingslandene for at være alt for lille. Det bliver klart et tungt tema på dagsordenen på det kommende COP16-møde, som også Colombia vil fremme.
Colombia går forrest
Værtsnationen har døbt COP16’s overordnede tema ”Paz con la Naturaleza” – Fred med Naturen. Dermed ønsker Colombia at understrege vigtigheden at genoverveje den eksisterende udviklingsmodel, der prioriterer udvinding af råstoffer til skade for naturen, og i stedet fremme en model, der ikke er baseret på udvinding af for eksempel fossile råstoffer.
Præsident Petro har gang på gang ved internationale klimatopmøder gjort sig til talsmand for at stoppe den fortsatte udvinding af fossile råstoffer.
Præsident Petro har gang på gang ved internationale klimatopmøder gjort sig til talsmand for at stoppe den fortsatte udvinding af fossile råstoffer. Og det er selvom Colombias økonomi er dybt afhængig af netop det. Landet har besluttet at udfase brugen af fossile råstoffer, olie, gas og kul, som ellers udgør langt over halvdelen af eksporten.
I forlængelse af ovenstående har Colombia understreget det vigtige i at forene dagsordnerne for klima- og biodiversitetskonventionerne.
Netop fokus på Amazonas gør dette muligt, idet Amazonas er vigtig for biodiversiteten, men også for klimaet, idet regnskoven opsuger stor mængder CO2. På den anden side har Amazonas i de første seks måneder af 2024 lidt under konsekvenserne af klimaforandringerne med langstrakt tørke, som har resulteret i langt flere skovbrande end i 2023.
Colombia har også til hensigt at stille krav, om at de lande, der har stor biodiversitet, får større fordele, når industrielle virksomheder udnytter disse ressourcer.
Ny tilgang erstatter tvang og vold
Den tilgang, Colombias nuværende regering har taget for beskyttelse af landets naturressourcer og mere specifikt stoppe afskovningen, er grundlæggende forskellig fra den politik, som forrige regeringer har anlagt.
Drab og forfølgelse af miljøforkæmpere
Colombia er et af de lande i verden med flest mord på miljøforkæmpere. I 2022 drejede det sig om 60 drab.
Colombia har på linje med mange andre latinamerikanske lande underskrevet den regionale Escazú-aftale, der har til formål at fremme adgang til information om miljø og fremme deltagelse af civilsamfundet i beslutningsprocesser. Ikke mindst skal der ydes bistand til beskyttelse af personer, der arbejder med miljø.
Flere colombianske NGO’er ønsker at sætte dette tema på dagsordenen under COP16.
Der lægges vægt på at indgå en dialog med de forskellige aktører og ikke bruge tvang og vold, som har været karakteristisk for de forrige regeringers politik, og som ikke har givet resultater. Således har regeringen etableret et program til økonomisk støtte til de familier i Amazonas, oftest tilhørende et oprindeligt folk, der er villige til at stoppe afskovningen og beskytte området. Det har vist sig at fungere.
Men der er mange kræfter, der trækker i den forkerte retning, og som permanent er en trussel mod Amazonas-skoven. Det gælder ekstensiv kvægdrift, småbønder eller helt jordløse bønder, der via afskovning søger at få adgang til jord, minedrift og især guldminer, der ofte er ulovlige. Udvinding af ædeltræ er blandt de vigtigste årsager til afskovningen.
Læs også: Colombia i front med miljø og klima
Guerillagruppe truer COP16
I Colombia er de væbnede guerillagrupper og kriminelle organisationer en særlig stor udfordring, også konkret for COP16-mødet.
Siden Petro for to år siden kom til magten, har der været fredsforhandlinger i gang med de forskellige grupper, men det har ikke konkret resulteret i endelige fredsaftaler.
Da der for snart otte år siden blev indgået en fredsaftale med den ældste og største guerillagruppe FARC (De Revolutionære Væbnede Styrker) var der ikke enighed i hele gruppen. En gruppe kaldet EMC (Den Centrale Kommando) fortsatte med at operere. Dele af EMC opererer i dag i visse områder i Amazonas i Colombia.
I de senere måneder har der været flere sammenstød mellem EMC og den colombianske hær i Cauca området i nærheden af Cali. Sidst har lederen af EMC truet med at angribe COP16-mødet. Både fra den colombianske regerings og fra FN’s side er det dog blevet understreget, at der er taget alle nødvendige forholdsregler, og der ikke vil blive nogen form for risiko under topmødet.
Mogens Pedersen er tidligere ambassadør i Colombia. Merete Hansen er freelancekonsulent.