Meningsmålingerne viste dødt løb mellem de to tilbageværende kandidater i anden runde af Colombias præsidentvalg. Socialisten Gustavo Petro vandt første runde, mens modstanderen – den selverklærede ’Konge af TikTok’ – populisten Rodolfo Hernández løb med størstedelen af de konservative stemmer.
Sent søndag var der optalt stemmer nok til at pege på en vinder: Gustavo Petro. Hans brede centrum-venstre koalition, Pacto Histórico, vandt klart: godt 50 procent mod 47 procent til modkandidaten. Store vælgergrupper har inden valget erklæret, at de ville stemme blankt, ligesom valgdeltagelsen kun var omkring 50 procent – hvilket dog var den højeste i over 20 år. Ingen har sået tvivl om sejren.
Den tidligere guerilla-kæmper og mangeårige senator Gustavo Petro på 62 bliver den første venstreorienterede præsident i Colombia. Landet har været under liberalt eller konservativt styre siden uafhængigheden fra Spanien i 1810.
Valgresultatet er også historisk, fordi den nye vicepræsident, Francia Márquez, er afro-colombianer og nedstammer fra afrikanske slaver. Det er første gang i Colombia, at en afro-colombianer besætter en så høj politisk post. Hun har i mange år kæmpet for afro-colombianeres og kvinders rettigheder.
Tæt slutspurt mellem to kontraster
Højrefløjens og siddende præsident Iván Duques kandidat, Fico Gutiérrez, røg ud ved første runde af præsidentvalget i slutningen af maj. Han anbefalede efterfølgende sine vælgere at støtte Hernández i anden valgrunde, hvor kun de to kandidater med flest stemmer fra første runde var på stemmesedlen.
Hernández var indtil for nylig et ukendt blad i colombiansk politik. Han er tidligere borgmester i en mellemstor by, men har intet politisk program, bortset fra et enkelt punkt – bekæmpelse af korruption, som ifølge ham er roden til alt ondt i Colombia. Han er imidlertid selv beskyldt for flere korruptionsager under sin tid som borgmester. Han er ofte blevet sammenlignet med både Bolsonara i Brasilien og Trump på grund af sin populistisk-autoritære tilgang.
Nyvalgte Petro har derimod et omfattende program om vidtrækkende politiske og sociale reformer. Han har slået særligt på kampen mod landets udbredte vold, ligesom han har lovet dybtgående reformer for større social og økonomisk lighed.
Colombia er det mest ulige land i Sydamerika – både målt på indkomst og formue. Derudover topper det listen over lande i regionen, hvor den største del af befolkningen lever i fattigdom. Efter corona-pandemien lever omkring fire ud af ti colombianere under fattigdomsgrænsen, mens en lille elite fører et liv i svimlende luksus.
Den store ulighed var en af årsagerne til sidste års store protester – de største og længstvarende i landets historie. Særligt de unge demonstrerede mod tingenes tilstand og stillede krav om sociale og økonomiske reformer, efter regeringen foreslog en højere skat på forbrugsgoder. Dermed trådte ungdommen ind på den politiske scene, og de har utvivlsomt spillet en afgørende rolle for Petros sejr i søndagens valg.
Derudover har han vundet støtte blandt fattige bønder, oprindelige folk, afro-colombianere, mindre bemidlede i byerne og en del af middelklassen, som har lidt under den siddende regerings neoliberale økonomiske politik, særligt under corona.
Store reformer kræver svære flertal
En af Petros største udfordringer er, at hans koalition langtfra har flertal i kongressen. Han skal derfor ud at søge aftaler hen over den politiske midte, hvis han skal gennemføre sine ambitiøse reformer.
Petro har mellem de to valgrunder søgt kompromiser med det politiske centrum, særligt for at appellere mere til centrumvælgerne. Kun to dage før valget lancerede han idéen om en bred national aftale, der skulle muliggøre at komme igennem med en række reformer.
Reformerne skal finansieres af en ny skattereform med progressiv indkomstskat og skat på formuer, hvilket sandsynligvis vil afføde protester fra de rige dele af befolkningen. Derudover fortæller Gustavo Petro i et interview med The Economist, at han vil begrænse yderligere udvinding af Colombias fossile brændstoffer, ligesom den nuværende industri skal beskattes hårdere, og nuværende skattefordele skal fjernes.
En anden hjørnesten i Petros politik er at udbrede adgangen til uddannelse og sundhed for alle. Samtidig har han annonceret en alderspension for de mindre bemidlede dele af befolkningen.
Men en af de største temaer under valgkampen – som både Petro og modstanderen Hernández slog på – har været kampen mod korruption og vold. Selvom det står allerøverst på Petros dagsorden, bliver det på ingen måde nemt at mindske – for slet ikke at tale om at stoppe – den udbredte vold. Der er behov for strukturelle reformer, som kan mindske ulighederne, men også tiltag der kan svække narkokartellernes altdominerende rolle i store områder af landet.
Småbønder og oprindelige folk kæmper for jorden
Vold har i årtier gennemsyret det colombianske samfund. Årsagerne til den udbredte vold er mange og hænger sammen med de ekstreme sociale og økonomiske uligheder.
De store jordejere kontrollerer mere end 80 procent af jorden, og i de senere år har de fået endnu mere jord til deres kvæg og soja-afgrøder, ofte på bekostning af de mindre bønder. Samtidig bidrager de store jordejere til afskovningen – særligt i Amazonas-området, som udgør omkring 40 procent af landet.
De store jordejeres fremfærd møder modstand fra småbønderne og de oprindelige folk, som forsvarer deres fællesjorde. Det ender ofte i voldelige konfrontationer, hvor et stigende antal af sociale og oprindelige folks ledere de senere år er blevet dræbt.
De såkaldte paramilitære grupper, der ofte finansieres af de store jordejere, står mange gange bag massakrer og drab på lokale ledere. Hærens rolle i denne proces er tvivlsom, og bønderne beskylder officererne for at se stiltiende til, ligesom hæren ofte benægter problemerne. Der er desuden mange beviser for, at hæren har nære forbindelser til de paramilitære grupper.
Også den ulovlige minedrift giver anledning til voldelige konfrontationer. Ligesom storbønderne trænger minefirmaerne også ind på jorde, der tilhører småbønder eller oprindelige folk. Og de bidrager også til afskovning af Amazonas, især på deres jagt efter guld – oftest uden nogen form for lovlig tilladelse. Minedriften forurener floderne – blandt andet med kviksølv, som anvendes ved udvinding af guld – og det er særligt de oprindelige folk i Amazonas-området, der lider under forureningens skadelige bivirkninger.
Karteller og guerillakrigere hærger stadig
Colombia er verdens største producent af kokain, især med sigte på eksport til USA og Europa. Omkring 70 procent af kokainen i Europa kommer fra Colombia. I landets afsidesliggende områder tvinger de voldelige narkokarteller småbønderne til at dyrke kokaplanter. Protesterer bønderne, bliver de mødt med vold og drab.
Transporten af det færdige narkotika – efter det er forarbejdet på mindre laboratorier lokalt i områderne – går ofte gennem land, som traditionelt tilhører de oprindelige folk. Her er kartellerne lige så nådesløse: protester mødes med afstumpet vold og mord.
Det er mange gange blevet bevist at de paramilitære grupper – og dele af militæret – er involveret i kokainproduktionen, og mod betaling ofte vender det blinde øje til. Hærens forsøg på at bekæmpe de små kokadyrkere ved at fjerne planterne med vold er ikke lykkedes. Kokainproduktionen er tværtimod steget i de senere år. Fredsaftalen foreslår at støtte kokabøndernes overgang til lovlige afgrøder med tilskud og bedre adgang til markedet, men det har den siddende regering afslået. Petro ønsker derimod at fremme denne tilgang.
Tidligere tiders guerillagrupper spiller også stadig en rolle i Colombia. Efter fredsaftalen i slutningen af 2016 blev 90 procent af FARC-medlemmerne afvæbnet og demobiliseret. Men senere vendte en mindre del af deres ledere tilbage og dannede nye guerillagrupper, såkaldte FARC-dissidenter. Hertil kommer guerillagruppen ELN – Den Nationale Befrielseshær, der har eksisteret i flere årtier. Gruppen hærger store dele af landet og angriber også civile mål. Begge grupper er ofte forbundet med narkogrupper, som finansierer deres aktiviteter.
Halvfærdig fredsaftale er første skridt for Petros reformer
Hvis nyvalgte Gustavo Petro skal nå i mål med sine reformer, er en gennemførelse af kapitlerne i fredsaftalen med FARC altafgørende. Særligt vigtig er den jordreform, der også er allerførste kapitel i aftalen, ligesom statens lovede støtte til kokabøndernes overgang til lovlige afgrøder også får stor betydning.
Petro vil sandsynligvis også forsøge at sætte gang i forhandlingerne med ELN igen, som blev påbegyndt under forrige præsident Juan Manuel Santos. I november 2016 blev der indgået en historisk fredsaftale. Men godt halvandet år senere kom den siddende præsident Iván Duques til magten, og han var imod aftalen. På trods af hans erklærede hensigt om at ”rive fredsaftalen i stykker” er det ikke lykkes.
Der er sket fremskridt på vigtige dele af fredsaftalen, især hvad angår demobilisering og reintegration af tidligere FARC-soldater i civilsamfundet. Det gælder også aftalens afsnit om at etablere en fredsdomstol, der skal dømme de mange skyldige i overgreb på menneskerettighederne, samt at nedsætte en Sandhedskommission, som skal afdække sandheden om de mange overgreb under den mangeårige konflikt.
Hvor der ikke er sket fremskridt i fredsaftalen, er netop hvad angår de mere strukturelle reformer, især jordreformen og de politiske reformer, som skal sikre marginaliserede befolkninger reel deltagelse i den politiske proces.
Fra international side har man gang på gang påpeget de store mangler i gennemførelse af fredsaftalen. Hvert kvartal bliver aftalen drøftet i FNs Sikkerhedsråd, der har peget på manglende gennemførelse af nøglekapitler i aftalen – ikke mindst jordreformer – som et af de vigtigste kritikpunkter.
Petro har understreget at hans regering vil gennemføre hele fredsaftalen – uden at ekspropriere jord fra nogen. Colombia er et meget konservativt samfund, hvor ekspropriering af jord kan skabe stor modstand – også ud over den snævre kreds af store jordejere. Spørgsmålet er, om Petros kommende regering kan finde tilstrækkelige jorde til at tilfredse behovet for de jordløse og fattige bønder, samtidig med at de oprindelige folk sikres råderum over deres fællesjorde.
Gennemførelsen af fredsaftalen kommer til at spille en hovedrolle i Colombias lange vej mod varig fred og et mere retfærdigt samfund, som Gustavo Petro nu skal lede landet mod.
