Colombias nyvalgte præsident, Iván Duque, gik til valg på et løfte om at ændre den historiske fredsaftale, som hans forgænger på posten, den afgående præsident Juan Manuel Santos, fik Nobels fredspris for at have indgået med FARC.
Nu skal Duque ud i en vanskelig balancegang, hvor han på den ene side gør noget ved fredsaftalen, men samtidig skal passe på ikke at skubbe colombianerne i landdistrikterne yderligere fra sig.
Og han skal passe på ikke at spænde ben for de tidligere guerillakrigeres vej tilbage til det civile liv.
Det skriver tænketanken International Crisis Group i en ny rapport, der er udgivet efter præsidentvalget i Colombia.
En uperfekt aftale
Iván Duque kommer fra Det Demokratiske Midterparti, som i løbet af valgkampen har kritiseret fredsaftalen med FARC sønder og sammen.
Præcis hvordan den nyvalgte præsident og hans parti vil leve op til deres løfter om at ændre på fredsaftalen – som det tog årevis at forhandle på plads – er uklart, skriver International Crisis Group. Dele af fredsaftalen er indskrevet i Colombias love, mens andre dele nyder betydelig opbakning i befolkningen – særligt i de landlige områder, der har været hårdest ramt af de 50 år med konflikt.
FARC-aftalen er muligvis ikke perfekt, skriver International Crisis Group, men den har afsluttet den årtier lange konflikt mod landets største guerillagruppe og er den bedste vejviser mod fred i de dele af Colombia, der har været ramt af konflikten, skriver tænketanken.
Hvis regeringen spænder ben for aftalen eller fjerner finansieringen af de institutioner, der skal sørge for, at aftalen bliver ført helt ud i livet, risikerer det at udløse en ny bølge af vold, hindre udbredelsen af statslig autoritet og lovlig økonomisk aktivitet i de områder, der længe har været forsømt. Ikke mindst kan det få de væbnede grupper til atter at vokse og bremse for bekæmpelsen af narkoproduktionen i landet, skriver International Crisis Group.
