I midten af februar afslørede fredsdomstolen i Colombia, at den var kommet frem til, at der havde været i alt 6.402 tilfælde af såkaldte falske positive – dræbte civile, der efter deres død fejlagtigt var blevet registreret som guerillasoldater. Tallet er over tre gange større, end man oprindeligt havde troet.
Læs også: Colombias hær har dræbt flere civile end først antaget
Den uhyggelige baggrund er et ”bonussystem”, som blev indført af den tidligere præsident Uribe (leder af det nuværende regeringsparti) i midten af 00’erne under krigen mellem regeringen og guerillagruppen FARC, der nu er omdannet til et politisk parti og har flere medlemmer i Colombias kongres.
Soldater i hæren modtog en økonomisk kompensation, når de dræbte en FARC-soldat, så det blev efterhånden en udbredt praksis, at soldater tog unge til fange og kørte dem ud i landområderne og myrdede dem. Derpå iklædte de dem FARC-uniform, så de kunne præsentere dem for deres overordnede som guerillasoldater og indkassere deres belønning. De dræbte blev derefter begravet på et ukendt sted, og deres familier fik aldrig at vide, hvad der blev af dem.
Efter fredsaftalen mellem FARC og regeringen blev indgået i slutningen af 2016, efter over 50 års krig, har de mange falske positive været et stort tema. Fredsdomstolen og en særlig enhed efterforsker nu disse og de over 100.000 andre mennesker, man skønner, er forsvundet under den lange krig. Men det er ikke kun hærens rolle, fredsdomstolen undersøger. I slutningen af januar 2021 tog domstolen fat på de mange bortførelser, som FARC var ansvarlig for under borgerkrigen. På anklagebænken sidder tidligere FARC-kommandanter, der for nylig har indrømmet, at de var ansvarlige for bortførelserne samt for nogle af mordene på de tilfangetagne. De venter nu på fredsdomstolens dom.
Fredsdomstolen er afgørende for forsoning
Fredsdomstolen spiller en nøglerolle i fredsprocessen i Colombia. Den skal opklare de mange forbrydelser, der blev begået under konflikten – især de mange drab, bortførelser og forsvindinger, som man skønner, udgør op mod 400.000. Domstolen har til opgave at afdække sandheden, og få de skyldige dømt. Hvis de skyldige indvilger i at fortæller alt, kan de få nedsat dom, ja, i visse tilfælde kan deres fængselsstraf afsones som husarrest, og ofrenes familien tildeles erstatning.
På den måde vil man bidrage til at hele de mange åbne sår efter krigen og skabe forsoning.
Den nuværende regering under præsident Duque, der kom til magten i 2018, mener imidlertid, at fredsdomstolen aldrig skulle have set dagens lys. Så sent som i november sidste år forsøgte regeringspartiet at få en lov om afskaffelse af fredsdomstolen vedtaget i kongressen – dog uden held. Regeringen er i bund og grund imod fredsaftalen og mener, at de mange tidligere FARC-soldater, hvoraf langt størstedelen har afleveret våbnene, i stedet burde dømmes af de almindelige domstole. På trods af modstanden fortsætter fredsdomstolen ufortrødent sit arbejde.
Under FN’s Menneskerettighedsråds møde om udviklingen i Colombia i slutningen af februar gav højkommissær Michelle Bachelet udtryk for sin bekymring for de angreb, som fredsdomstolen jævnligt udsættes for. Hun roste fredsdomstolens bestræbelser for at fremme et nødvendigt retsopgør, baseret på sandhed og med sigte på national forsoning. Mange andre lande, også i Latinamerika, kan med fordel lade sig inspirere af fredsdomstolen i Colombia, fremførte hun.
Download højkommissærens årsrapport for 2020 om Colombia.
Samtidig udtrykte højkommissæren dyb bekymring for stigningen i antallet af mord på sociale ledere, menneskerettighedsforkæmpere og tidligere FARC-guerillasoldater, som har nedlagt våbnene. I 2020 nåede man op på knap 400 mord – langt højere end året før. Baggrunden for drabene er blandt andet jordkonflikter mellem de store jordejere og mineselskaber på den ene side og småbønderne eller oprindelige folk, der forsvarer deres områder, på den anden.
Ændrede signaler fra USA
Der er ingen tvivl om, at fredsprocessen er udfordret, når vi har at gøre med en regering, som på mange felter er imod fredsaftalen. Derfor er international støtte fra forskellige sider så vigtig, og derfor er signalerne om en ændring i USA’s politik over for Colombia kærkommen.
Mens Trump-administrationen ikke udtalte klar støtte til fredsaftalen, men i stedet fokuserede på at reducere kokainproduktionen ved tvangsfjernelse af kokaplanter, bakkede USA’s daværende vicepræsident og nuværende præsident, Joe Biden, allerede under forhandlingerne op om fredsaftalen og var da også personligt til stede ved underskrivelsesceremonien i 2016.
Med Biden i spidsen vil USA udvise større støtte til fredsaftalen og lægge større vægt på respekt for menneskerettigheder, hvilket sandsynligvis også vil ses i en ændret indstilling til bekæmpelse af kokainproduktionen. Colombia står for ikke mindre end 70 procent af verdens samlede produktion af kokain, hvoraf halvdelen ender i USA. Mens præsident Trump under sin embedsperiode pressede på for at genopstarte sprøjtning af kokaplanter med det giftige ukrudtsmiddel glyfosat (Roundup), vil den ny administration efter al sandsynlighed i stedet støtte en frivillig tilgang, hvor kokabønderne får økonomisk støtte til at overgå til lovlige afgrøder. En sådan politisk linje er i overensstemmelse med det fastlagte i fredsaftalen.
Hermed vil USA’s politik over for Colombia være mere på linje med EU’s, der som aktiv spiller i Colombia har etableret en fond med økonomisk støtte fra næsten alle medlemslande til blandt andet til fredsdomstolen.
Det internationale samfunds engagement og støtte til aftalen er afgørende. Derfor er det også vigtigt, at fredsaftalen figurerer hvert kvartal på FN’s Sikkerhedsråds dagsorden, næste gang i april, hvor fremdrift og problemer i aftalen vil blive drøftet.
Mogens Pedersen er senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
