I lyset af spredningen af COVID-19 opfordrede FN’s generalsekretær i forrige uge stridende parter rundt omkring i verden til at nedlægge våbnene, slutte våbenhvile og koncentrere sig om kampen mod corona.
Carlos Ruiz, generalsekretærens repræsentant i Colombia, var ikke sen til at følge op. Få dage senere udsendte han en opfordring til dialog og forsoning i Colombia og til at støtte de folk, som i de sidste måneder har været ofre for trusler og drab på deres ledere.
For knap to uger siden indførte Colombia udgangsforbud for at reducere smittespredningen. Kun én person pr. husholdning kan bevæge sig uden for hjemmet for at indkøbe de mest nødvendige fødevarer, medicin og så videre. Flere sociale organisationer i Colombia har de sidste dage imidlertid udtrykt stærk bekymring for, at udgangsforbuddet, som de fleste støtter, samtidig kan udsætte sociale ledere for en større risiko i den kommende tid.
De henviser blandt andet til, at ikke mindre end tre sociale ledere er blevet dræbt i dagene efter den 19. marts, hvor man i en række departementer og byer lokalt indførte udgangsforbud.
En fredsaftale under pres
Præsident Ivan Duque og hans højreorienterede parti Centro Democrático er modstandere af den fredsaftale, der blev indgået mellem den daværende regering og guerillagruppen FARC i november 2016 – og som indbragte daværende præsident Juan Manuel Santos Nobels fredspris.
Centro Democrático står politisk nær de store jordejere, som ønsker mere jord til for eksempel oliepalmer, og mineejerne, der ønsker at etablere nye guldminer. Det vurderes, at mange jord- og mineejere har tætte forbindelser til de paramilitære grupper, som er ansvarlige for angreb på bondelederne, der forsvarer bøndernes jord.
FN’s Menneskerettighedsråd angav i februar, at mere end 100 civile ledere blev dræbt i 2019 – en fordobling i forhold til året før. De fleste var menneskerettighedsforkæmpere og ledere af oprindelige folk. Rådets rapport kritiserer den colombianske regering for ikke at beskytte de sociale ledere og ikke at være effektivt til stede i de berørte landområder.
Det blev bakket op af FN’s Sikkerhedsråd, der allerede i januar pegede på, at de mange drab på sociale ledere er blandt de største forhindringer for fredsprocessen og opfordrede regeringen til at gribe ind over for denne udvikling.
Duque og hans regering har efterfølgende afvist rapporterne og beskyldt FN for at blande sig i interne forhold.
Lokalvalget i oktober kunne dog tyde på, at der blæser nye vinde i Colombia. Valget blev vundet af tilhængere af fredsaftalen, der nu eksempelvis bestrider borgmesterposten i Bogotá. For øvrigt fik FARC et ringe valgresultat, der utvivlsomt afspejler den bitterhed, som store dele af befolkningen har over FARC grundet de mange overgreb på uskyldige under den væbnede konflikt.
Det bliver næppe ”Kærlighed i Coronaens tid”, der kommer til at præge Colombia de kommende uger – for at parafrasere en anden berømt colombiansk Nobelprismodtager Gabriel García Márquez.
Meget tyder på, at de såkaldte dødspatruljer benytter sig af det tomrum, der bliver skabt, fordi politiet skal koncentrere sig om at sikre, at befolkningen overholder de tiltag, der skal beskytte dem mod corona-smitten. Det kan betyde, at der i de kommende måneder bliver endnu flere overgreb på de sociale ledere.
Mogens Pedersen er senioranalytiker på DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier.
