Covid-19 fik den globale bistand til at sætte rekord i 2021

Der vaccineres mod Covid-19 i Kampala, Uganda, den 29. september 2021. Lidt over 10 procent af den globale bistand, 18,7 milliarder dollar, var i 2021, hvad OECD DAC kalder COVID-19-relateret bistand – heraf gik 6,3 milliarder dollars til vacciner.


Foto: Luke Dray/Getty Images
Gerd Kieffer

12. april 2022

”Verdens rige lande har endnu engang vist, at de i krisetider er parate til at stå sammen og øge deres støtte til de mest sårbare lande og befolkningsgrupper. For andet år i træk steg den globale udviklingsbistand, så den i 2021 udgjorde 178,9 milliarder dollars – det største beløb nogensinde. Det kan vi godt tillade os at være stolte over,” sagde OECD’s generalsekretær, Mathias Cormann, da OECD’s udviklingskomité, DAC, tirsdag fremlagde nye tal for udviklingsbistanden i 2021. 

”Men der er stadig nok at gøre,” tilføjede han. “Med Ruslands uprovokerede krig mod Ukraine er verden kastet ud i endnu en humanitær katastrofe, så vi bliver nødt til at gøre endnu mere for at hjælpe de lande, der nu rammes allerhårdest af de stigende priser på fødevarer og andre basale fornødenheder, som følger i kølvandet af krigen.”

Læs også: Ngo: Krise på krise fører for første gang i årtier til stigning i ekstrem fattigdom

Lidt over 10 procent af den globale bistand, 18,7 milliarder dollars, var i 2021, hvad OECD DAC kalder Covid-19-relateret bistand, en lille stigning i forhold til 2020. Af den Covid-19-relaterede bistand gik 6,3 milliarder dollars i øvrigt til vacciner. 

Stadig langt til målet 

Med de 178,9 milliarder dollars udgjorde bistanden i 2021 0,33 procent af de rige landes bruttonationalindkomst (BNI), det samme niveau som året før. Så vi er stadig langt fra FN-målet, om at alle lande giver 0,7 procent af deres BNI i udviklingsbistand, konstaterede Mathias Cormann, der alligevel glædede sig over de seneste års tendens, hvor niveauet af bistanden har været stigende:

”I år 2000 var niveauet af den globale bistand kun på 0,22 procent af BNI. Og i absolutte tal og i faste priser er bistanden mere end fordoblet siden år 2000, og vi har flere gange set, hvordan verden heldigvis har reageret på globale kriser med at øge bistanden.”

Formanden for DAC, Susanna Moorehead, glædede sig også over, at donorlandene har levet op til det løfte, de gav, da Covid-19-krisen brød ud i foråret 2020, om ikke at spare på bistanden trods krisen:

”Nu står vi over for endnu en krise, denne gang i Ukraine, hvor der bliver brug for en massiv indsats. Men vi må ikke glemme ofrene for alle de andre konflikter rundt omkring i verden: Yemen, Afghanistan, Etiopien og mange andre steder,” opfordrede hun.

Og selv om Susanna Moorehead var glad for, at den globale humanitære bistand endnu engang steg i 2021, så advarede hun også om, at det ikke må gå ud over den langsigtede udviklingsbistand:

”Den er helt afgørende for at nå Verdensmålene, for at håndtere klimaforandringerne og forebygge de konflikter, der skaber flygtninge og behov for humanitær bistand. Al erfaring viser, at det betaler sig at investere tidligt, så vi forebygger kriser og konflikter, og det gør vi bedst gennem langsigtet udviklingsbistand af høj kvalitet,” understregede hun.

Læs også: ”Danmark har ingen fejl” 

Udskiftning i 0,7 procent-klubben

Med en udviklingsbistand på 42,3 milliarder dollars er USA stadig verdens suverænt største donor målt i kroner og ører. Men beløbet svarer kun til 0,18 procent af den amerikanske bruttonationalindkomst. Verdens næststørste donor i 2021 var Tyskland med 32,2 milliarder dollars. Det svarer til 0,74 procent af det tyske BNI, og det cementerer Tysklands medlemskab af den såkaldte 0,7 procent-klub, der er for de lande, der lever op til FN’s mål om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

De andre medlemmer er Luxemborg (0,99 procent), Norge (0,93 procent) og Sverige (0,92 procent). Det sidste medlem er Danmark, der med en bistandsprocent på 0,70 i 2021 kun lige akkurat stadig er med i klubben. 

For blot få år siden var også Storbritannien i nogle år og Holland i adskillige år med i klubben, men særligt Storbritannien har for alvor meldt sig ud med en beslutning om, at bistanden – midlertidigt – kun skal udgøre 0,5 procent af BNI. Det fik i 2021 den britiske bistand til at falde med godt 21 procent. Holland er med 0,52 procent af BNI nede på næsten samme niveau.

Den samlede bistand fra EU og EU-landene steg sidste år med 4,3 procent og udgjorde i 2021 81,3 milliarder dollars, svarende til 45 procent af den globale bistand og til 0,49 procent af EU-landenes samlede BNI.

De nye OECD DAC-tal viser også, at den globale humanitære bistand i 2021 steg med 3,5 procent til 18,8 milliarder dollars, at bistanden til Afrika steg med 3,4 procent til 35 milliarder dollars, hvoraf broderparten, 33 milliarder, gik til Afrika syd for Sahara.