”Den danske udviklingsbistand er fortsat af høj kvalitet; den bliver stadig bedre, og den er god til at omstille sig til de store forandringer, der sker i verden.” Sådan opsummerede Susanna Moorehead, formand for OECD’s udviklingskomite (DAC) sin præsentation af DAC’s seneste gennemgang af den danske udviklingsbistand. Det skete på et møde onsdag hos Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hendes sidemand i panelet, udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, tog godt imod roserne.
”Danmark er konstant parat til at tage risici, afprøve nye og innovative metoder, til at udfordre og dermed gøre livet vanskeligt for andre donorer. Og det er kun godt,” sagde DAC-formanden, der blandt meget andet også roste Danmarks store fokus på klima, ikke mindst klimatilpasning, som især kommer verdens fattige og udsatte til gavn.
Hun kom i den forbindelse ind på kritikken af, at Danmark finansierer sin øgede klimabistand inden for bistandsbudgettet på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), og at det derfor ikke er ekstra midler. ”Men udviklingsbistand og klimabistand forfølger langt hen ad vejen de samme mål, og derfor er der ikke nogen modsætning imellem at gøre det ene eller det andet,” sagde hun, men understregede samtidig, at der globalt er et stort og udækket behov for øget klimafinansiering.
Også kontroversielle emner nævnt
Susanna Moorehead kom også ind på nogle af de ting, hun selv betegnede som kontroversielle emner, og som også er nævnt i DAC-rapporten, herunder det stigende fokus på migration i det danske udviklingssamarbejde.
Læs også: Regeringens flygtningepolitik truer Danmark internationale ry
”Det øgede fokus på migration kan have både positive og negative konsekvenser for udviklingsbistanden. Det er positivt, når det fører til bedre indsatser for de flygtninge og fordrevne, der jo er blandt verdens mest udsatte. Men det er negativt, hvis denne indsats bliver spændt for en indenrigspolitisk dagsorden. Det er en svær balance, men også noget, vi bliver nødt til at tale åbent om, hvis udviklingsbistanden skal bevare sin folkelige opbakning. Det er en vanskelig debat, ikke bare i Danmark, men i hele Europa,” konstaterede Susanna Moorehead.
Brug for flere diplomater
I flere tidligere DAC-rapporter er de mange års besparelser på den danske udenrigstjeneste blevet kritiseret. På den baggrund glædede Susanna Moorehead sig over, at besparelserne er afløst af ekstra ansættelser både ude og hjemme.
”Det er helt nødvendigt, for i udviklingssamarbejdet arbejder vi med komplekse udfordringer i komplekse situationer, så der er brug for også at have folk på stedet. Det er blevet ekstra aktuelt efter Covid-19-pandemien, som har ført til, at folk fra hovedkvartererne rejser ud i langt mindre omfang end tidligere,” sagde Susanna Moorehead, der samtidig anbefalede, at Danmark fortsat har øje for, om bemandingen er tilstrækkelig. Andre anbefalinger gik på, at Danmark skal gøre mere for at indarbejde klima og fokus på fattigdom i alt udviklingssamarbejdet.
Selv om verden er i forandring, og selv om udviklingssamarbejdet skal tage højde for det, så er udviklingsbistanden på ingen måde blevet overflødig, fastslog DAC-formanden og brugte Covid-19-pandemien som eksempel:
”På kort tid er der nærmest mirakuløst udviklet vacciner, som beskytter os i de rige lande, men vi formår slet ikke at få dem ud i de fattige lande.”
Læs DAC’s gennemgang af den danske udviklingsbistand.
