Af Rune Geertsen
medarbejder i Ibis, 6. marts 2006
Oprindelige folk i Grønland og Bolivia har måttet kæmpe for deres kultur, religion og ikke mindst sprog i århundreder. Men først her i 2006 er et møde mellem de 2 kulturer blevet en realitet. Og aymaraerne i Bolivia var imponerede af grønlændernes levende sprog.
– Grønlænderne har bevaret deres sprog. Det er meget vigtigt, sagde bolivianeren Fernando Huanacuni efter at have mødt en delegation af grønlandske kunstnere, der var på 10 dages rundrejse i Andeslandet. Huanacuni er leder af aymara-forskningscentret Sariri og fortalte grønlænderne om aymara-kulturen.
De grønlandske kunstnere – blandt andre maleren Aka Høegh og sangeren Rasmus Lyberth – oplevede de fleste sider af den vitale bolivianske kultur.
Indbyggerne i ayllus (oprindelige samfund) omkring Potosí dansede og spillede for dem, de blev modtaget som broderfolk af aymaraerne ved en ceremoni foran 2000 år gamle ruiner efter templet i Tiwanaku, og de besøgte den hellige Titicaca-sø, hvor den andinske kultur ifølge fortællingerne opstod.
Store oplevelser, men ifølge grønlænderne også en påmindelse om, hvor langt de har rykket sig fra den oprindelige inuit kultur.
Fernando Huanacuni misundte til gengæld dels grønlænderne deres autonomi, som de indianske folk længes efter, dels den store grad, hvori de benytter deres sprog.
– Vi har også vores sprog, men vi kan stadig ikke blive uddannet på aymara. Sjælen og identiteten sidder i sproget. Sproget fortæller os, hvordan vi skal tænke. Derfor må vi have gymnasier og universiteter, hvor man underviser i aymara, så vi kan bevare vores kultur, siger han
En af de vigtigste opgaver for Ibis i Sydamerika er netop at fremme undervisning af oprindelige folk på deres eget sprog, også kaldet interkulturel tosproget undervisning.
Det sker bl.a. gennem uddannelse af lærere, og udvikling af læseplaner, hvor traditionel indiansk viden – som ellers bliver ignoreret i uddannelsessystemet – er en del af undervisningen. Målet er at styrke de indianske folks identitet og kultur.
Men undervisning er ifølge Henriette Rasmussen, tidligere undervisnings- og kulturminister på Grønland, ikke nok for at bevare sprog og kultur hos oprindelige folk. Man skal satse på de nye medier og kommunikationskanaler.
– Udover at bruge sin kultur aktivt, bruge sit sprog i undervisningen og litteraturen, er det vigtigt, at vi som oprindelige folk gennem vores kulturpolitik satser på de elektroniske medier. Så vi ikke bliver en ”museumskultur”, hvor det kun er symboler som kajakken, tøjet og museerne, der bærer kulturen, siger Henriette Rasmussen, der har arbejdet med oprindelige folk i FN.
– Når vi står med et så lille sprogområde som vores, bliver vi let tilskuere til verden der kører omkring os. Vi har imidlertid en stærk fortælletradition i Grønland, som ganske vist er truet, men som vi kan give nyt liv gennem de elektroniske medier. Det er gennem kommunikationsmedierne, man kommenterer sit samfund, anfører hun.
Uddannelsesrådgiver for Ibis i Peru, Jette Luna, er enig:
– Et sprog dør, hvis det kun kan bruges til at tale om historie, oprindelige kulturer, begivenheder og oplevelser relateret til fortiden. For de oprindelige folk, især de unge, er det utroligt vigtigt, at deres sprog er up-to-date og kan bruges til at tale om det, der forgår i verden i dag – det der er relateret til deres hverdag som ung i år 2006. At tage nye elektroniske medier i brug for at sikre denne udvikling er derfor utroligt vigtigt.
Ibis har i mange projekter arbejdet med udvikling af lokale radiostationer, bl.a. et ungdomsprojekt i El Alto, Bolivia.
Men nye tiltag er nødvendige, mener Jette Luna. F.eks. hjemmesider på de oprindelige sprog, og udvikling af lokale TV-stationer, hvor ikke kun de oprindelige folks kultur og historie, men også mere globale temaer bliver debatteret.
– Uanset om det er den globale udvikling, det kommende lokale valg eller en gammel legende der skal diskuteres, så skal det være muligt at kunne bruge sit sprog, siger Jette Luna.
Kilde: www.ibis.dk
