Danfoss vil rykke i Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Indien ses af den danske gigant, Danfoss, som et nyt stort vækstland at satse på efter Kina ifølge koncernens topchef, Niels B. Christiansen. Også Mexico er inde i billedet som mål for øget afsætning, anfører han overfor Berlingske fredag. 

“Når vi fokuserer på Indien, sker det ud fra en vurdering af de overordnede vækstmuligheder”, siger Niels B. Christiansen til avisen og fortsætter: 

“For os handler det om at bistå med mekanisering og automatisering af deres fødevareproduktion. Inderne skal have maskiner, der kan noget. De skal producere deres fødevarer mere effektivt”.

“Og derefter skal de have deres fødevarer ind i en kølekæde helt frem til supermarkederne med kølefaciliteter. Der er kæmpemuligheder”, anfører Danfoss-chefen.

“200 til 300 millioner indere vil rykke mod byerne i de næste fem år. De skal have bygget alt muligt og have energimærkninger på bygningerne. Der er et marked for at hjælpe med energi-effektivitet; her vil vi bygge en pipeline op”, udtaler han til Berlingske.

Også vækstlandet Mexico med flere end 120 millioner indbyggere vil Danfoss satse på. Bl.a.i form af leverancer af anlæg til air-condiition.