Danmark har tilsluttet sig en international aftale om deling af genetiske ressourcer.
Det er i kort form det danske bidrag til opfyldelsen af de 20 naturmål, som verdens nationer under FN vedtog i 2010. De skulle have været indfriet i år, men det sker ikke. Og Danmark dumper også med et brag ifølge en ny opgørelse af Danmarks Naturfredningsforening og WWF.
”Vores analyse viser desværre, at den danske naturindsats har fejlet markant i forhold til de internationale mål om at vende tilbagegangen for naturen, som vi har forpligtiget os til. Det er et svigt, som skiftende regeringer har ansvaret for, og som i sidste ende har katastrofale følger for den danske natur og biodiversitet,” udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
Og Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, supplerer.
”Vi mister arter, levesteder forsvinder, og økosystemerne bliver mere og mere skrøbelige. Det er nu, politikerne skal tone grønt flag og gøre en indsats for naturen. Biodiversitetspakken skal forhandles snarest, og det er blandt andet helt oplagt, at den indeholder en ny biodiversitetslov”.
Misser stort set alle mål
De 20 mål for at bremse klodens naturtab, kaldet Aichi-målene, blev vedtaget i 2010 under FN’s Konvention om biodiversitet. Det overordnede formål er at standse det tab af biodiversitet, som foregår i hele verden, og som forskere kalder begyndelsen på den sjette masseuddøen af arter.
Læs også: Nyt studie: Masseuddøen af arter accelererer
Den officielle FN-opgørelse af Aichi-målene blev præsenteret i september og viste, at ingen af de tyve mål er fuldt indfriet. Seks af dem er delvist indfriet, så ifølge opgørelsen fra de to grønne organisationer, ligger Danmark under gennemsnittet globalt set. Opgørelsen viser, at Danmark kun har realiseret mål nummer 16, der handler om tilslutning til Nagoya-protokollen, et tillæg til Biodiversitetskoventionen, som handler om retfærdig deling af genetiske ressourcer.
Derudover er der fremgang for visse andre af løfterne, herunder mål om viden i befolkningen om vigtigheden af biodiversitet, genopretning af natur samt genetisk diversitet. Til gengæld er det gået den helt forkerte vej med flere andre af målsætningerne i strategien. Det gælder blandt andet beskyttelse af truede arter og deres levesteder. Med langt de fleste af målene er der ikke sket det store, ifølge de grønne organisationers statusrapport.
Under en procent under reel beskyttelse
Men resultatet kommer lidt an på, hvilke øjne, der kigger. I opgørelsen er der ikke sket fremskridt, når det gælder mål nummer 11, der tilsiger, at 17 procent af landarealet og ti procent af havområderne skal være under beskyttelse.
Kigger man på den internationale naturorganisation IUCN’s database for beskyttede områder, finder man, at 16,97 procent af landarealet og 18,32 procent af havområderne er under beskyttelse i Danmark. Det betyder, at Danmark stort set har indfriet løftet i mål nummer 11. Men Danmarks Naturfredningsforening og WWF kaster et mere kritisk blik på tallene.
”Mange vigtige og økologisk repræsentative naturområder på land er retligt beskyttede. Beskyttelsesniveauet er dog generelt utilstrækkeligt, således at skadelige aktiviteter kan foregå lovligt i de beskyttede naturområder. Reelt er mindre end 1 procent af Danmarks areal beskyttet af lovgivningen og forvaltet med biodiversitet som formål – og uden kommerciel produktion, og samlet set er beskyttelsen utilstrækkelig; det viser sig ved en fortsat tilbagegang i naturkvaliteten,” lyder det i rapporten.
Det samme gør sig gældende for 4,8 procent af havområderne. I øvrige beskyttede marineområder er udfordringen særligt, at der ikke er forbud mod fiskeri med bundtrawl eller er en utilstrækkelig forvaltning af særlige arter og naturtyper.
Papirparker
Internationalt er mål nummer 11 ligeledes et af de løfter, som bliver betragtet som ”delvist indfriet” i FN-opgørelsen. Det er kvaliteten af de beskyttede områder, der halter. Papirparker er udtryk, der bliver brugt om beskyttede områder, som reelt kun er beskyttede på papiret.
Et nyt studie viser, at naturbeskyttelsen ikke har haft den tiltænkte effekt for klodens biodiversitet, blandt andet fordi en stor del af de mest værdifulde naturområder samt en stor del af de mest truede arter ikke er repræsenterede i beskyttelsen, som i øvrigt for en stor dels vedkommende ikke fungerer.
IUCN har en særlig liste, The Green List, med områder, der er vurderet til at være effektivt og retfærdigt håndteret og således gavner både mennesker og natur. Colombia har netop fået optaget to yderligere naturparker på listen.
Andre udviklingslande som Mexico, Egypten, Kenya og Jordan figurerer ligeledes på listen, mens det er lidt sparsomt med rigere lande med Frankrig, Italien, Australien og Spanien som undtagelser.
Nye mål skal vedtages næste år
Den socialdemokratiske regering har lovet en indsats for naturen. Det er blandt andet sket i det forståelsespapir, som regeringen udarbejdede sammen med støttepartierne ved regeringsdannelsen sidste år.
Miljøminister Lea Wermelin (S) udskød tidligere i efteråret forhandlingerne om en ny naturstrategi til næste år, men efter kritik er forhandlingerne nu alligevel gået i gang.
En anden udskydelse har ramt det FN-topmøde, hvor en afløser for Aichi-målene skal vedtages. Det kommer til at foregå i den sydkinesiske by Kunming næste år, muligvis i maj, hvis coronapandemien tillader det.
