Colombias fredsaftale fra 2016 udløste Nobels Fredspris, men i de seneste år er det imidlertid gået den forkerte vej. Både perioden op til og efter det nylige lokalvalg den 27. oktober var præget af vold og trusler.
Ifølge Helle Munk Ravnborg har Danmark ikke opdaget denne udvikling, da man har haft travlt med at fokusere på eksportmuligheder. Derfor opfordrer hun udviklingsminister Rasmus Prehn og udenrigsminister Jeppe Kofoed til at støtte op om fredsaftalen – selv et lille bidrag til henholdsvis FN’s og EU’s fredsfonde for Colombia vil gøre en stor forskel.
Nordisk engagement – uden Danmark
Den colombianske regering gør meget lidt selv for at gennemføre fredsaftalen, men det internationale samfund bakker op. Især de nordiske lande har spillet en central rolle – Norge da de gik sammen med Cuba som mægler under forhandlingerne, der ledte til selve fredsaftalen, og Sverige som initiativtager til dannelsen af FN’s multi-partner fredsbevaringsfond for Colombia.
Men Danmark har ikke bidraget og sidder ikke med om bordet, når der bliver gjort status over implementeringen af fredsaftalen i Colombia. Og det går ikke ubemærket hen, skriver Helle Munk Ravnborg.
Til gengæld har Danmark en interesse for de latinamerikanske markeder, hvilket man kan læse om på Udenrigsministeriets hjemmeside. I 2014 åbnede Danmark derfor en “handelsambassade” i Colombia, der skal fremme danske investeringer i landet og stimulere efterspørgslen på danske industrielle løsninger. I den sammenhæng skriver Helle Munk Ravnborg ”er det selvfølgelig ikke særlig hjælpsomt at tale om de menneskerettighedskrænkelser – drab og trusler – som foregår i landet. ”
Fredsaftalen er skrøbelig, støt op!
At Danmark så entydigt har valgt at forfølge sine kommercielle interesser i Colombia uden at ville se den stærkt foruroligende menneskeretssituation i landet i øjnene, endsige bidrage økonomisk og diplomatisk til at forbedre situationen og fremme fredsopbygningen gennem bidrag til FN’s og EU’s fredsfonde, er ikke alene dybt beskæmmende. Den danske stat svigter også sit ansvar over for danske investorer ved at risikere at bringe dem i en situation, hvor de direkte eller indirekte kommer til at medvirke til menneskerettighedskrænkelser, skriver Ravnborg.
Det kan derfor kun gå for langsomt med, at Danmark igen stiller sig blandt de lande, som støtter op om fredsaftalen, og, som det nylige lokalvalg i Colombia viste, skulder ved skulder med det store flertal af colombianere, som med deres stemme bakkede op om den demokratiske vej til at opbygge fred i Colombia. Som de nylige drab mere end antyder, er Colombias fredsaftale nemlig skrøbelig og bliver jævnligt udfordret af såvel den siddende regering som af dele af militæret.
Derfor lyder Ravnborgs opfordring til Jeppe Kofod og Rasmus Prehn: Selv et lille bidrag til henholdsvis FN’s og EU’s fredsfonde for Colombia vil gøre en stor forskel.
Det vil være et stærkt signal til de mange colombianske ledere af sociale bevægelser, der hver dag sætter deres liv på spil for at skabe det demokrati og den retssikkerhed, som både mennesker og virksomheder trives godt i. Samtidig vil det være et stærkt signal til vores nordiske søsterlande – og til resten af verden – om, at vi skam ikke for enhver pris forfølger vores landbrugs- og grønne industris umiddelbare økonomiske interesser, men at vi faktisk mener det, når vi i vores strategier og ved andre højtidelige lejligheder siger, at vi vil arbejde for værdighed, dialog og udvikling i verden, aktuelt i FN’s Menneskerettighedsråd.
Læs om Helle Munk Ravnborgs betragtninger på sit nylige besøg til landet i den fulde kommentar her, hvor flere colombianere fortæller, at volden og rastløsheden er taget til i de store dele af landet, hvor kriminelle grupper, tilbageblevne guerillasoldater og paramilitære grupper spreder frygt og kæmper for at opnå kontrol.
