Danmark er verdensmester i bekæmpelse af ulighed

fattigdom_kenya_oxfam
Den ekstreme ulighed er ude af kontrol i Kenya. 8300 mennesker ejer tilsammen mere end landets øvrige 44 millioner indbyggere.
Foto: Allan Gichigi/Oxfam
Forfatter billede

Selvom børnefattigdommen er vokset de senere år, er Danmark stadig det land i verden, hvor politikerne er bedst til at bekæmpe ulighed. I sammenligning med 157 lande over hele verden er Danmark nummer et, når det gælder om at begrænse kløften mellem rig og fattig.

Det viser det såkaldte ulighedsindeks 2018 fra Oxfam, en af verdens største udviklingsorganisationer, der arbejder i mere end 90 lande verden over.

Skatteekspert Christian Hallum fra den danske del af Oxfam, Oxfam IBIS, forklarer over for Kristeligt Dagblad, at førerpositionen hænger sammen med, at Danmark gennem årtier har satset på høj beskatning, lige rettigheder for kvinder og mænd, et godt socialt sikkerhedsnet og et arbejdsmarked med rimelige lønninger for alle.

Men ifølge Christian Hallum viser nye tal fra Danmarks Statistik også, at udviklingen går den forkerte vej.

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad

Ond spiral af fattigdom

Ulighedsindekset viser også, at næsten 70 millioner unge mennesker verden over arbejder, men stadig lever i ekstrem fattigdom. De skal overleve for mindre end to dollars om dagen.

Kvinder udgør størstedelen af denne verdens lavt betalte arbejdere. De skal ofte klare sig for lønninger der gør, at kvinderne er fanget i en ond spiral af fattigdom.

Ikke overraskende er der flere udviklingslande på listen over de lande i verden, der gør mindst for at bekæmpe uligheden.

Men også Singapore har sneget sig ind på listens 9.-sidsteplads, klemt inde mellem Laos og Bangladesh.

De lande, der ligger i bunden, er:

1 Nigeria

2 Usbekistan

3 Haiti

4 Tchad

5 Sierra Leone

6 Bhutan

7 Madagascar

9 Singapore

10 Bangladesh

Find hele ulighedsindekset her