Folketinget vedtog i dag torsdag enstemmigt konventionen om klyngeammunition, der forbyder klyngebomber. Dermed bliver Danmark blandt de første 30 lande til at godkende konventionen. I disse dage, hvor verden holder vejret og venter på udfaldet af klimatopmødet, er der god grund til at glædes over, at Danmark nu er kommet med i klubben af lande, der forbyder klyngebomber. Dansk Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl kalder forbuddet mod klyngebomber for en milepæl for folkeretten og roser de danske politikere for at godkende konventionen: ”I vores arbejde ser vi hver dag de grusomme konsekvenser af klyngebomber, der dræber og lemlæster uskyldige mænd, kvinder og børn. Derfor er vi glade for, at Danmark nu er med i den gruppe af lande, der er med til at sikre en hurtig ikrafttrædelse af forbuddet, så vi kan sætte en stopper for brug af våbnet,” siger Anders Ladekarl. Danmark underskrev sammen med 103 andre lande for godt et år siden forbuddet mod klyngebomber, men forbuddet træder først i kraft, når 30 lande har godkendt det i deres parlamentariske institutioner. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors har de sidste tre år arbejdet sammen for at få Danmark til at støtte et internationalt juridisk bindende forbud mod klyngebomber. Men arbejdet er ikke færdigt endnu. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors peger på, at der fortsat er en stor gruppe lande, der ikke har tiltrådt konventionen, og som skal overbevises om, at et forbud er vejen frem. Der vil stadig i årene fremover være behov for hjælp til klyngebombernes ofre. Også skal de enorme lagre af klyngevåben destrueres, alle forurenede områder skal ryddes og vi skal sikre, at der ikke bliver produceret flere klyngevåben. Investeringer i klyngebomber Selv om over halvdelen af verdens lande har underskrevet konventionen, bliver våbnet fortsat produceret i en række lande. Og det er nogle formentlig uvidende danskere med til at finansiere gennem deres investeringer. ”Vi ved, at nogle danske investeringsselskaber og pensionsselskaber fortsat har penge investeret i virksomheder, der producerer disse grusomme våben. Man kan som helt almindelig dansker have pension eller aktier investeret i klyngebomber uden at vide det. Det er helt uacceptabelt, når Danmark har forbudt våbnet. Derfor vil vi opfordre politikerne til at fortsætte deres engagement med et direkte forbud mod investeringer i klyngebombeproduktion,” siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. For mere information kontakt: Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, mobil 22 60 02 60, [email protected] Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, mobil 29 70 06 00, [email protected] Fakta om klyngebomber: Klyngebomber kan både afskydes som granater fra artilleri eller kastes som bomber. De består af en beholder, som åbner sig i luften og spreder op til flere hundrede mindre bomber eller sprængladninger over et stort område. Småbomberne falder frit og kan derfor ikke rettes mod et specifikt militært mål. For hver 100 ofre for klyngebomber er 98 civile og kun 2 er soldater. Klyngebomber skal eksplodere, når de rammer jorden, men det gør de ofte ikke. I stedet ligger de tilbage og fungerer som en slags landminer, der dræber og lemlæster civile lang tid efter krigen er slut. Danmark besidder to typer klyngevåben, der skal destrueres inden for 8 år, efter at Danmark har ratificeret konventionen. Danmark har aldrig anvendt klyngebomber i krig.
