Danmark kan blive i Latinamerika, hvis …

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kovending: Danmark kan blive i Latinamerika efter et valg. Sådan lyder overskriften på det referat, som Laurits Holdt har skrevet for IBIS af et debatmøde fredag med fem udviklingspolitikere.

Da socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre på mødet erklærede sig imod at afbryde samarbejdet med Latinamerika, kan et regeringsskifte også betyde et skifte i dansk udviklingspolitik.

Referatet i IBIS lyder:
I begyndelsen af året meddelte regeringen uden diskussion, at bistanden til Bolivia og Nicaragua skal fases ud. Det vil en kommende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre øjensynligt vælge at lave om på, og det vil være et kraftigt skifte i forhold til den nuværende regerings politik. Det kom i går frem på et velbesøgt og meget livligt debatmøde mellem fem udviklingspolitikere.

Mødet blev afholdt i København af NGO-FORUM og sammenslutningen af danske universiteter. Journalist Clement Kjersgaard var ordstyrer, og han formåede at holde debatten levende og underholdende ved at jonglere med spørgsmål fra de omkring 200 fremmødte samt hans egne spørgsmål og spidse kommentarer.

På mødet sagde Socialdemokratiets udviklingsordfører Jeppe Kofod klart, at han mener, at Danmark skal stoppe samarbejdet med Nicaragua men blive i Bolivia. SFs Kamal Qureshi var mindre klar i mælet i spørgsmålet om Bolivia. Han sagde dog, at SF mener, at det er problematisk, at Danmark helt forlader Latinamerika og på den måde overlader kontinentet til USA, som han udtrykte det.

Derfor var det spændende, hvordan Det Radikale Venstre stillede sig i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark fortsat skal yde u-landsbistand til Latinamerika.

”Ja, det skal vi,” sagde den radikale folketingskandidat Christian Friis Bach, der stiller op for partiet ved det kommende valg. Han ville dog ikke love, at partiet vil arbejde for, at Danmark skal fortsætte samarbejdet med Bolivia.
”Det handler ikke om, hvilke lande vi er i, men hvad det er vi gør, og hvordan vi gør det,” sagde han.

Han luftede en idé om, at Danmark bør have et ministerium for menneskerettigheder, og at oprindelige folks rettigheder naturligt vil høre under det.
“Derfor skal vi fortsat være i Latinamerika,” sagde han.

Repræsentanterne fra regeringspartierne, Helle Sjelle (K) og Karsten Lauritzen (V) sagde begge, at Danmark ikke kan være med overalt, og at de stod ved beslutningen om at forlade Latinamerika.

Udviklingsbistand som soft power

For at sætte gang i debatten var Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på DIIS, blevet bedt om at komme med et oplæg. Her sagde han blandt andet, at Danmarks u-landsbistand fremover bør være fattigdomsorienteret og bruges aktivt til at brande os selv og som et såkaldt soft power-instrument.

”Soft power” er et begreb, der dækker over de ikke-aggressive metoder lande bruger til at skaffe sig indflydelse i verden. U-landsbistand og kultureksport er eksempler på soft power.

I en verden, hvor vestens dominans er vigende, er det vigtigt for et lille land som Danmark at forsøge at gøre sig gældende for eksempel i forhold til BRIC-landene, og her er soft power en oplagt mulighed, sagde han efter mødet. Derfor skal Danmark fortsat også være repræsenteret i Latinamerika, mener Lars Engberg-Pedersen.

I mødet deltog Helle Sjelle (K), Jeppe Kofod (S), Karsten Lauritzen (V), Christian Friis Bach (Rad.) og Kamal Qureshi (SF).