Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Bolivia er det første land i verden, der vil give rettigheder til naturen i særskilt lovgivning. Danske bistandsmidler skal støtte initiativet.
Der findes en lang liste af menneskerettigheder, men ingen for den jord, vi lever på. Det har Bolivia tænkt sig at lave om på, og det vil ske med støtte fra danske bistandskroner.
Danmark er dermed med til at støtte et unikt projekt. Den såkaldte Moder Jord Lov vil tildele naturen rettigheder, og er den første af sin art i verden.
”Som det første land i verden vedtog Bolivia i 2012 Moder Jord Loven, der fastsætter naturens rettigheder”, fortæller Danmarks ambassadør i Bolivia, Ole Thonke, i et mail-interview med U-landsnyt.dk.
Bro over flod i Bolivia, FOTO: Kathrine Dalsgaard
Loven er vedtaget af det bolivianske parlament, og udfordringen er nu at skabe nogle institutioner, der kan sørge for, at loven virker efter hensigten. En del af de danske bistandsmidler til Bolivia er derfor øremærket til dette arbejde.
”I det nye landeprogram fra 2014-2018 støtter Danida oprettelsen af ”Moder Jord Autoriteten” blandt andet gennem kapacitetsopbygning. Målet er at skabe de nødvendige institutionelle rammer til at sikre en bæredygtig skovforvaltning og beskytte 300.000 km2 regnskov i Bolivia”, forklarer den danske ambassadør.
De første rettigheder til naturen
Den bolivianske Moder Jord Lov bygger i vid udstrækning på de oprindelige folks forståelse af naturen. Udgangspunktet er nogle begreber hentet fra den traditionelle indianske kultur i Bolivia. Det drejer sig eksempelvis om ”Pachamama” (Moder Jord) og ” Vivir Bien” (det gode liv).
Nationalparken Madidi, FOTO: Kathrine Dalsgaard
Det reelle nybrud i forhold til traditionelle rettigheder er, at rettighederne i dette tilfælde tilfalder Moder Jord – eller naturen om man vil.
Menneskerettigheder har mange århundreder på bagen, men hidtil har rettigheder ikke beskyttet naturen mod mennesker. I forvejen er der to udbredte forståelser af miljørettigheder, der begge opererer med dem som en form for menneskerettigheder.
Ifølge den ene kan miljørettigheder udledes af de allerede eksisterende menneskerettigheder. Den anden tilgang arbejder med retten til at leve i et sundt miljø som en tilføjelse til de øvrige rettigheder. Sidstnævnte form er bl. a. skrevet ind i Den Afrikansk Unions Charter for Menneskerettigheder.
Det er derimod nyt med rettigheder, der knytter sig til naturen frem for individer. Naturen er jo allestedsnærværende, men ret umælende, når den udsættes for overgreb. Den bolivianske Moder Jord Lov vil tillade enkeltpersoner at indberette overgreb på Moder Jord til myndighederne.
Natur i Bolivia, FOTO: Kathrine Dalsgaard
Loven har en række principper eksempelvis omkring bevarelse af skov samt rent vand og god luftkvalitet.
”Den skal blandt andet sikre en bæredygtig skovforvaltning, og forpligter Bolivias regering til at føre en miljøfremmende politik på såvel nationalt som internationalt plan. Loven går godt i spænd med målene for den danske bistand i Bolivia, for om vi kalder det Moder Jord, Vivir Bien eller noget helt tredje, så handler det jo netop om at bevare miljøet og nedsætte konsekvenserne af klimaforandringer ved at mindske afskovning og sikre biodiversitet, ” beretter Ole Thonke.
Danmark støtter i forvejen skov og oprindelige folk i Bolivia
Danmarks strategi i Bolivia fokuserer i forvejen på nogle af hovedelementerne i loven, heriblandt skovbevarelse og oprindelige folks rettigheder.
Lokalbefolkningen i Nationalparken Apolo, FOTO: Kathrine Dalsgaard
Det er to områder, der ofte hænger fint sammen. Danmark har været med til at arbejde for at beskytte flere af Bolivias biodiverse områder og give oprindelige folk rettigheder til det land, de lever på.
”Fra 1997 til 2010 arbejdede Danida med at sikre de oprindelige folks juridiske ret til deres territorier samt en bæredygtig forvaltning af dem gennem territoriale forvaltningsplaner. En del af afskovningen sker omkring nationalparker, hvor dele af Bolivias oprindelige befolkning bor”, fortæller Ole Thonke, og fortsætter:
”Med sin støtte har Danida været med til at sikre landtitulering af 11 millioner hektarer på 135 kollektive oprindelige territorier (TCOer) i både høj- og lavland samt 27 territoriale forvaltningsplaner”.
Nationalparken Madidi, FOTO: Kathrine Dalsgaard
Både nationalparker og oprindelige folks forvaltning af skovområder synes at have en positiv effekt på afskovningen.
”Nationalparkerne har vist sig at være en effektiv vej til at nedsætte Bolivias enorme afskovning og bevare regnskovens unikke biodiversitet og dyreliv. Tal fra vores samarbejdspartner SERNAP, der leder beskyttelsesindsatsen i Bolivias parkforvaltning, viser, at afskovningsraten på nationalt plan lå på 3,7 % fra 2000 til 2010, mens den inden for de beskyttede områder i samme periode var på 0,5 %”, forklarer den danske ambassadør.
Institutioner skal håndhæve Moder Jord Loven
En ting er selve loven, en anden er, hvordan den reelt kommer til at udforme sig i praksis. Verden må vente i tålmodighed med at se de reelle effekter af det banebrydende initiativ.
Først og fremmest skal der skabes nogle institutioner, der kan forvalte den nye lov. Det er denne proces, som mange af de danske bistandsmidler skal understøtte.
”I forbindelse med vedtagelsen af Moder Jord Lovgivningen er der skabt en Autoritet for Moder Jord, som skal forsvare naturens rettigheder og implementere loven om Moder Jord såvel teknisk, økonomisk som administrativt”, beretter Ole Thonke.
Naturparken Madidi, FOTO: Kathrine Dalsgaard
I Bolivia, der er et stort, mangeartet, men fattigt sydamerikansk land med mange forskellige kulturer og folkeslag, bliver det ganske givet ikke nemt.
”Den største udfordring i forbindelse med dette arbejde er at sikre, at de nye retslige- og institutionelle rammer etableret gennem Moder Jord-Lovgivningen rent faktisk skaber en effektiv koordinering mellem statslige institutioner og de civilsamfundsorganisationer, der er involveret i bæredygtig skovforvaltning og naturbeskyttelse”, siger den danske ambassadør.
Ambassadøren har netop været på ekspedition i nogle af de afsides egne i Amazonas-området, hvor han har mødt mange af de befolkningsgrupper, der mærker klimaforandringer og miljøforringelser i det daglige.
