Af Thomas Jazrawi
Den danske ambassadør i Bolivia har netop været på ekspedition i Bolivias afsides egne i Amazonas for at møde danske samarbejdspartnere og sætte klimaforandringer på dagsordenen.
Smeltende gletsjere, afskovning, oversvømmelser. I Bolivia handler klimaforandringer ikke om temperaturstigning og oceanernes vandstand i fremtiden.
Her er klimaforandringerne allerede nu en del af dagligdagen, og den danske ambassadør i det sydamerikanske land, Ole Thonke, mærkede dette på nærmeste hold på en netop overstået rundtur.
”På 15 dage har vi kørt ca. 1500 km af snoede veje og nedslidte broer fra La Paz i Andesbjergene og ned i Amazonas. Vi har sejlet ca. 1000 km af den kurvede Beni-flod til Guayaramerín ved den boliviansk-brasilianske grænse og besøgt hen ved 30 forskellige projekter, partnere eller lokalsamfund”, forklarer han i en mail til U-landsnyt.dk.
Amazonas-ekspeditionen startede d. 29. april i hovedstaden La Paz og sluttede 10. maj i Riberalta, en by i den nordlige del af landet tæt på grænsen til Brasilien.
Ole Thonke til møde i byrådet i Achacachi, FOTO: Thomas Peter Mygind
Det har været en tur gennem ”udkants-Bolivia”, hvor de globale temperaturstigninger mærkes af befolkningen i det daglige. Formålet med turen var at besøge projekter og samarbejdspartnere, der støttes af danske bistandskroner samt at sætte klimaforandringer i Bolivia på dagsordenen.
” På det faglige område står det mig klart, hvor følsom Bolivia er over for klimaforandringerne, som især rammer landet med oversvømmelser, tørke og jordskred”, lyder det fra Ole Thonke.
Smeltende gletsjere og voldsomme oversvømmelser
Der er mange udfordringer i det fattige sydamerikanske land. Miljø- og klimaproblematikker er blandt dem, og de har en negativ indflydelse på flere af de andre problemer i landet. En af de meget konkrete konsekvenser af de øgede CO2-udledninger er, at toppen på de højeste bjerge bliver mindre hvid.
”Det at se gletsjerne i Andesbjergene smelte er i sig selv trist, men det påvirker direkte livet for de mennesker der bor ved dem. Vi så hvordan Akhamani-gletsjeren, der giver vand og liv til Amazonas, er på hastigt tilbagetog på grund af den globale opvarmning”, siger ambassadøren.
Akamani gletsjeren i Bolivia, FOTO: Thomas Peter Mygind
SERNAP, der er en af Danmarks samarbejdspartnere i landet, har beregnet, at de sidste gletsjere formentligt vil være forsvundet indenfor 40 år, hvis ikke temperaturstigningernes hast bremses. Det er et problem for Bolivias vandforsyning, og det skader økosystemernes balance.
Den danske delegation var ligeledes ude i områder, der blev ramt af nogle meget voldsomme oversvømmelser i januar og februar.
”Det gjorde et enormt indtryk på mig at se skader som jordskred, væltede træer samt landsbyer og landbrugsarealer under vand med egne øjne. Et eksempel er det isolerede landsbysamfund Carmen del Emero, der fortrinsvis lever af at samle vild kakao. Her ødelagde oversvømmelserne årets kakaohøst – som blev reduceret fra 1,5 tons til 300 kg – samt den normale produktion af fødevarer”, fortæller Ole Thonke.
Oversvømmelser har ligeledes givet de lokale mindre plads i deres eget hjem, kunne den danske ambassadør bevidne med egne øjne.
”Da vandet endelig trak sig tilbage, efterlod oversvømmelserne desuden en halv meter mudder og sand i landsbyen. For at kunne tage deres huse i brug igen har alle byens indbyggere derfor bygget nye, og en halv meter kortere, døre. Det betyder, at de nu har en halv meter mindre til loftet”, siger han.
Delegationen mødte i området mange mennesker, der havde været til stede under oversvømmelserne. Ole Thonke talte bl. a. med Clara, en 80-årig kvinde, der aldrig før har oplevet så store oversvømmelser.
”Hun mistede næsten alle sine ejendele og måtte i 22 dage sove og spise på et hævet plateau sammen med de øvrige indbyggere og dyr i landsbyen, mens vandstanden bare steg og steg”, forklarer han.
Den danske ambassadør taler med 80-årige Clara, FOTO: Kathrine Dalsgaard
Afskovning gør Bolivias CO2-udslip slemmere end Danmarks
Et andet stort problem i Bolivia er afskovningen, der medvirker til temperaturstigningerne, da skovene binder CO2. Hvert år bliver et skovareal på størrelse med Fyn nedlagt i Bolivia. Dette gør, at landet har en større CO2-udledning pr. indbygger end et højt industrialiseret land som Danmark.
”I Amazonas så vi afskovningen på tæt hold med afbrændte træer, forkullede træstubbe og græssende kvæg på enorme nøgne regnskovsarealer. Fortsætter den høje rate (afskovningsraten, red.), vil der ikke være mere skov tilbage i Bolivia om bare 100 år”, forklarer ambassadøren.
I lande som Bolivia hænger miljø- og klimaudfordringer imidlertid ofte sammen med social problemer, og meget skov bliver fældet, fordi marginaliserede grupper forsøger at brødføde sig selv.
”Den enorme afskovning, skyldes blandt andet, at lokalbefolkningen afbrænder regnskoven for at rydde nye områder til landbrug og kvægdrift. På lokalt plan handler det altså om mennesker med få ressourcer, der søger levebrød til deres overlevelse”, fortæller Ole Thonke.
Lamaer i bjerglandskab, FOTO: Thomas Peter Mygind
Det er desværre en kortsigtet løsning, da det ikke er ligegyldigt, hvilken del af skoven, der bliver erstattet af landbrug. Meget af jorden under skoven er ubrugelig til landbrug.
”I jagten på indkomstmuligheder forsøger lokalbefolkningen alligevel at udnytte jorden til eksempelvis ris- og yucaproduktion med det resultat, at jorden ofte udpines efter blot en enkelt høstsæson og flere regnskovsarealer derfor skal ryddes til landbrug. I Guayaramerín, hvor ekspeditionen sluttede, ligger ca. 40.000 ha. afskovet regnskov på den måde ubrugt hen”.
Danmarks bistandskroner skal sikre bæredygtig vækst i Bolivia
Bolivia er Sydamerikas fattigste land, og det eneste land på kontinentet, som Danmark støtter med bistandsmidler. Et af de særlige fokusområder for midlerne er netop bæredygtig udvikling. Derfor har den danske Amazonas-ekspedition haft som et formål at besøge projekter og samarbejdspartnere, der støttes med danske midler.
”Danmark håber på at medvirke til en mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, nedsætte afskovningsraten, bevare biodiversiteten og afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne i Bolivia”, understreger Ole Thonke.
En stor del af de danske midler bliver anvendt til at bevare skovene. Det sker bl. a. ved at sørge for alternativer til landbrug. Et dansk støttet landbrugsprogram ved navn DETI fokuserer eksempelvis på fisk.
”Fiskeopdræt kan være en alternativ indkomstkilde til landbrug i Amazonas, hvilket kan mindske afskovning fra de mange småbønder der bor i områderne. Vi besøgte landsbysamfundet San Pedro, der har en årlig kapacitet til at opdrætte 10.000 pacu, som er en fremragende spisefisk”, beretter Ole Thonke.
Delegationen bliver budt velkommen i Riberalta, FOTO: Helle Ager Henriksen.
Et andet sted, hvor danske midler er afsat til at bevare skov, er ved konkrete metoder til at forbedre produktionen af kvæg.
”Vi besøgte kvægfarmen Villa Hermosa, som har 2000 stykker kvæg på ca. 500 ha. land. Ved at benytte en ny type græs til kvæget og et roteringssystem, hvor køerne roterer mellem forskellige arealer sikres det, at jorden ikke udpines”, siger ambassadøren, og fortsætter:
”Og samtidig kan farmen have tre gange så mange køer på det samme areal som de øvrige kvægavlere i området. Dermed mindskes behovet for at afbrænde mere regnskov for at skabe nye græsningsarealer til kvæget”.
Ambassadøren fremhæver ligeledes et forretningspartnerskab mellem den bolivianske chokoladeproducent Sumar og danske restauranter. Partnerskabet har leveret økologisk kakao til kendte danske spisesteder som Noma, Geranium og Relæ. Den danske kok Rasmus Bo Bojesen medvirker på projektet.
”I Baures gror kakaoen vildt, uden gødning, beskæring eller plantning af nye træer. Partnerskabet med Bojesen har hjulpet Sumar til at skabe bedre kvalitet, sikre en bæredygtig produktion og forbedre arbejdsforholdene”, siger den danske ambassadør i Bolivia.
”Projektet fortæller også noget om den rigdom, der gemmer sig i Bolivias utrolige biodiversitet, og understreger endnu engang vigtigheden af at bevare den”, tilføjer han.
Den 15 dage lange tur sluttede altså i begyndelsen af maj. Med sig tilbage har den danske delegation oplevelser fra Bolivias mest isolerede egne samt et nærmere kendskab til det store sydamerikanske land, klimaforandringernes konsekvenser og de konkrete resultater af de danske bistandskroner.
”Netop forståelsen for de lokale kontekster i et land så forskelligartet som Bolivia – både geografisk og kulturelt – er enormt vigtigt for os i forhold til at implementere vores landeprogram frem til 2018 på en måde, der er tilpasset lokale forståelsesrammer og behov”, fortæller Ole Thonke.
Danmark og resten af verden kan hjælpe Bolivia yderligere ved de kommende klimaforhandlinger i nabolandet Peru, hvor verdens ledere i december skal forsøge at skabe en bindende aftale, der skal holde de globale temperaturstigninger nede.
