Dansk-egyptisk teatersamarbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det danske teater Asterions Hus er netop vendt hjem fra en mission til Alexandria og Port Said. Nu kommer deres egyptiske samarbejdspartnere til Danmark.

Teatrets rejse har blandt andet skullet opbygge en uafhængig og kollektivt ledet teaterplatform som ”et frit rum for kunst, kritiske refleksioner og debat”, skriver Det Arabiske Initiativ i dag i sit nyhedsbrev.

Sidste år anmeldte U-landsnyt forestillingen ”Maybe” med egyptiske Nora Amin, som Asterions Hus inviterede til Danmark kort efter omvæltningerne i landet. Amin fortalte sin historie om systemskifte, håb, begejstring, frygt – og ikke mindst tvivl.

Nu er samarbejdet fortsat den anden vej. Asterions Hus har skabt en egyptisk version af ”Maybe” i fællesskab med Nora og syv egyptiske unge.

I forestillingen bruger mavedanseren Rina sin dans til at diskutere feminisme, revolutionshelten Hakeem iscenesætter revolutionsdigte og Mahmoud laver biografisk teater om sin arrestation.

Forestillingerne har spillet med succes i Alexandria og Port Said. Og nu får det danske teaterpublkum også chancen, når Asterions Hus byder på tre internationale MÅSKE/MAYBE weekender i maj.

Læs mere på teatrets hjemmeside: www.asterionshus.dk