Den danske entreprenørkoncern Per Aarsleff A/S har indgået kontrakt på udførelse af elforsyning i Mozambique i det sydøstlige Afrika, finansieret af Danida, skriver Aarsleff i en meddelelse til fondsbørsen onsdag. Kontrakten skal udføres i totalentreprise og består af etablering af 140 kilometer 275 kV-højspændingsledninger og 100 kilometer 110 kV-højspændingsledninger. Dertil kommer fire transformerstationer nord og nordøst for hovedstaden Maputo. Kontrakten har en værdi af ca. 520 millioner kroner og finansieres af Danida Business Finance. Projektet skal sikre stabil elforsyning til borgere og virksomheder og er en forudsætning for vækst i landet, hedder det. I modsætning til flere andre afrikanske lande har den tidl. portugisiske koloni elkraft i rigelig mængde. Den stammer fra den store Cahora Bassa-dæmning over Zambezi-floden, som imidlertid eksporterer megen af sin strømstyrke til Sydafrika. Flere transmissionsledninger i selve Mozambique vil sikre bedre adgang til strømmen fra det hydroelektriske kraftværk ved Zambezi – se også http://en.wikipedia.org/wiki/Cahora_Bassa Bygherre på projektet er Electricidade de Moçambique, som er det statsejede elforsyningsselskab. Aarsleff udfører kontrakten i joint venture med det portugisiske entreprenørselskab Seth S.A. Eltel Networks TE AB er underentreprenør på højspændingsledningerne, mens ABB AB leverer udstyret til transformerstationerne. Projektet skal udføres i løbet af 30 måneder. Mozambique har i årtier været et stort modtagerland for dansk udviklingsbistand, nogle gange et af de største. Man kan se mere om ambassadens Danida Business Programme på http://mozambique.um.dk/da/danida/danidaprogrammer/vaekst-og-beskaeftigelse/danida-business-partnerships Skal også udvide Beiruts havn I oktober kom det frem, at Aarsleff har indgået kontrakt på ca. 170 mio. kr. med det libanesiske entreprenørselskab Hourie S.A.R.L. om udførelse af nye kajstrækninger og bagland som led i en udvidelse af havnen i Beirut i Libanon. Projektet er allerede påbegyndt og afsluttes i foråret 2016. Projektet skal øge kapaciteten på containerterminalen og fremtidssikre havnens position. Aarsleff er ansvarlig for både projektering og arbejdets udførelse. Projekterings-arbejdet er overdraget af Aarsleff til ligeledes danske Rambøll. Mere om Aarsleff på http://www.aarsleff.dk/om-aarsleff/historie/1947 Mere om Mozambique på http://en.wikipedia.org/wiki/Mozambique
Relaterede artikler
Nødråb fra et presset civilsamfund: “Vi svigter vores ansvar”
Ved Morten Nielsen på vegne af 86 danske mindre udviklingsorganisationer (se bunden af indlægget) Vi svigter civilsamfundsorganisationerne i det Globale Syd.…
Ungt oprør blæser gamle ledere af banen: “Det er tid til forandring, og nu er forandringen kommet”
”Taxaer er gratis overalt. Taxaer er gratis for dig, for mig, for alle i Botswana.” Sådan synger et par hundrede…
Han støtter folkelige bevægelsers frihedskamp: “Teknokraterne har overtaget organisationerne”
Morten Nielsen er aktiv i organisationen Global Aktion, der særligt støtter lokale bevægelser i en række afrikanske lande i deres…
Svindel ved kommunalvalg tegner skidt for næste års præsidentvalg i Mozambique
Den 11. oktober var der valg i Mozambiques 65 kommuner. Og hvis de vidner om, hvordan næste års præsidentvalg vil…
Tidligere folketingsmedlem er ny forperson i VedvarendeEnergi
Klima- og miljøorganisationen VedvarendeEnergi har den 22. april valgt Kathrine Olldag til ny forperson. Hun er til daglig chefkonsulent i…
Mozambique – Frelimo strammer grebet
I de sidste par uger af marts var der mange og store marcher i de fleste større byer til ære…
FN’s Klimapanel prøver igen, igen at råbe verdens beslutningstagere op
Mandag satte FN’s Klimapanel, IPCC, punktum for denne omgang af rapporter, der helt bogstaveligt talt tager temperaturen på verdens klimaforandringer.…
Gassens forbandelse i Mozambique – en historie til advarsel om et land i frit fald
Helene Marie Kyed er forfatter, seniorforsker og forskningsenhedsleder på DIIS. “I oliens og gassens tidsalder stikker den europæiske energiafhængighed så…
Hvem er lejesoldaterne i den berygtede Wagner-gruppe?
Wagner-gruppens folk er hurtigt blevet de mest berygtede lejesvende i nyere tid, efter de dukkede op ud af ingenting på…
Tingene falder fra hinanden i Mozambique
Den væbnede konflikt i Cabo Delgado, Mozambiques nordlige provins, har i oktober stået på i fem år. Den fortsætter med…
EU øger militær støtte til Mozambique, mens landet sender gas til Europa
Et oprør i den nordlige del af Mozambique har vist sig særdeles vanskeligt at nedkæmpe. Det er til trods for,…
Hvordan Mozambiques guldrandede rubineventyr med britisk selskab skabte et ulmende oprør
”Når mennesker ikke har jord, har de intet at tage sig til.” Sådan beskriver Vicente Chicote, politikommissær i Mozambiques nordlige…