Dansk musiker samlede penge ind til u-landsbørn – nåede aldrig frem

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Musikeren Master Fatman har i årevis ulovligt samlet penge ind herhjemme på budskabet om, at de går direkte ned til hans 2 Casa Gorda-børnehaver i Brasiliens slum – men det passer ikke, skriver Ekstra Bladet Søndag.

Ekstra Bladet har opsøgt børnehaverne, og i virkeligheden har den ene aldrig været åben, mens den anden lukkede i januar i år, fordi den ikke modtog de penge, Fatman havde stillet i udsigt.

Master Fatman, med det borgerlige navn Morten Lindberg, har på sin hjemmeside, i medierne og senest ved et støttearrangement i juli i Århus, fortalt, at børnehaverne kører, som de skal.

Ifølge mails, Ekstra Bladet er i besiddelse af, har Morten Lindberg vidst, at børnehaverne ikke kørte, men fortsat med at samle penge ind. Ifølge Københavns Politi har han aldrig søgt om den lovpligtige tilladelse til at bedrive indsamling.

Efter avisens henvendelse har det derfor beordret Casa Gorda til øjeblikkeligt at stoppe indsamlin-gen og samtidig underrettet ’øko-krim’.

Master Fatman indrømmer over for Ekstra Bladet, at han ikke har styr på, hvor alle pengene er blevet af: – Det hele er noget værre rod, men én ting er sikkert. Jeg har ikke brugt en eneste krone på mig selv, siger han.