Gennembruddet har været lige om hjørnet adskillige gange. Men alt tyder på, at en aids-vaccine tidligst bliver en realitet om mindst 20 år, eller måske aldrig. Det stiller nye krav til arbejdet med at forebygge hiv og aids
Af Lene Ejg Jarbøl
medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp
artikel på websitet www.noedhjaelp.dk torsdag
De optimistiske siger: Tidligst om 20 år. De pessimistiske påstår, den aldrig kommer. Vi taler om aids-vaccinen, der med et nålestik skal kurere vor tids største dræber.
– Det er en nedslående historie, siger Martin Rosenkilde, der arbejder med at udvikle hiv- og aids-forebyggende projekter i Folkekirkens Nødhjælp.
-Alle forsøg og test har slået fejl. Der har ingen positive resultater været i de over 20 år, forskerne har arbejdet på vaccinen. Flere gange har man troet, nu var det lige ved at lykkedes. Men så brast håbet igen, konstaterer han.
Nu er der dem, der helt har opgivet håbet om at få udviklet en vaccine. Mens andre stadig tror på – eller vælger at tro på – at det nok skal lykkes. Engang.
Den sidste gruppe tæller bl.a. Martin Rosenkilde:
– Det er den eneste vej frem. Vi kan ikke gøre nok rent forebyggelsesmæssigt for at komme hiv og aids til livs, siger han
Medicinen virker
– Når udsigterne til en vaccine mildest talt er meget langt væk, stiller det nye krav til den måde, vi arbejder med forebyggelse på i dag, anfører Martin Rosenkilde.
Bl.a. har undersøgelser vist, at medicin til hiv-smittede også virker ganske effektivt til at forhindre yderligere smittespredning.
Medicinen holder virusset i blodet nede, så der er mindre risiko for at smitte andre, selvom man som hiv-smittet dyrker ubeskyttet sex, fortæller Martin Rosenkilde.
– Derfor skal forebyggelse og behandling gå hånd i hånd. Vore projekter skal sikre, at de hiv-smittede tager medicinen, som de skal. Vi skal forsøge at minimere de transportproblemer, der gør, at de smittede har svært ved at komme til en sundhedsklinik og få behandlingen – og så skal vi støtte mere op om det sundhedsfaglige personale i projekterne, siger han.
2 lejre
I dag er det sådan, at der er en medicinlejr og en forebyggelseslejr, siger Martin Rosenkilde.
De første ved noget om det kliniske arbejde med ARV-behandlingen – eller kombinationsbehandlingen, som vi kalder det i Danmark. Mens den anden gruppe – herunder Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere – ved noget om, hvordan man får folk i tale og bedst påvirker deres adfærd.
– Opgaven bliver at få lavet bedre retningslinjer og få trænet vores folk og opdateret dem på medicinfeltet, siger han.
Mandlig omskæring
”Brug kondom” er et ultravigtigt budskab, når det handler om forebyggelse og aids.
Men under en stor aids-konference i Mexico i august i år (2008) var der også fokus på et andet emne inden for forebyggelse – nemlig mandlig omskæring.
– Det er bevist, at mandlig omskæring har en præventiv virkning på aids-epidemier, gør Martin Rosenkilde gældende.
Når man fjerner forhuden, bliver penishovedet mere hårdført og mindre modtageligt for rifter. Hvis en omskåret mand har ubeskyttet sex med en hiv-smittet, er der 50-70 procents mindre risiko for at blive smittet.
– Derfor vil det også hjælpe kvinderne, hvis mændene bliver omskåret. Hvis en gift mand har sex med en prostitueret og undgår at blive smittet, fordi han er omskåret, vil han ikke smitte sin egen kone, fortæller Martin Rosenkilde.
Kulturelle barrierer
At begynde at argumentere for, at afrikanske mænd skal omskæres, er dog ikke uden problemer, medgiver han.
– En ting er, at det virker. Noget andet er de kulturelle barrierer. Det kan nemt komme til at virke som om, at nu kommer vi her fra Vesten og vil indføre noget, der slet ikke er tradition for i det pågældende land og kan virke meget sensitivt for nogle.
Alligevel er det værd at prøve at få lavet nogle pilotprojekter, mener den danske aids-forkæmper.
I f.eks. Etiopien er der mange ortodokse kristne mænd, der bliver omskåret, og landet har en lavere smitterate end de øvrige afrikanske lande omkring sig.
– I Zambia har vi også en stærk medicinsk samarbejdspartner, så det ville også være et oplagt land at forsøge at lave et projekt i, siger Martin Rosenkilde.
Hvidløg og rødbeder
Det er vigtigere at gøre noget – og så risikere at fornærme nogen på vejen – end bare lade stå til, mener Martin Rosenkilde og trækker skrækeksemplet Swaziland frem, hvor 25-30 procent af indbyggerne i det lille sydafrikanske kongedømme er ramt af aids-epidemien.
– Her er der ingen aids-programmer og mangel på politisk vilje til at handle. Sundhedsvæsnet er slet ikke gearet til nå ud i landområdet og oplyse eller forebygge, siger Martin Rosenkilde.
De regeringer, der lader stå til, gør det i en form for afmagt, mener den danske projektarbejder:
– De har ikke ressourcer til at gøre noget ved det, og så populariserer de emnet som eksempelvis Sydafrikas sundhedsminister, der påstod, at aids kunne kureres ved hjælp af hvidløgs- og rødbedekure, slutter han.
Den globale sygdom
– Over 25 millioner er døde, siden aids-epidemiens start i begyndelsen af 1980erne
– 33,2 millioner lever i dag med hiv og aids
– Aids er verdens fjerde hyppigste dødsårsag
– Aids dræber 5 mennesker hvert minut
– 15 millioner børn har i dag mistet den ene eller begge forældre på grund af aids
Lene Ejg Jarbøl ([email protected]) Læs mere på Nødhjælpens website
