Den danske NGO, Mellemamerika Komiteen, betegner i en kommentar VK-regeringens udviklingspolitiske strategi ”Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring. Udvikling 2.0” som præget af et værdisæt og grundlag, der ikke er socialt ansvarlig og “bygger på forkerte prioriteter”
Hele kommentaren bringes her som DOKUMENT:
Mellemamerika Komiteen mener, at Danmarks nye udviklingspolitiske strategi er kritisabel: dens værdisæt og grundlag er ikke socialt ansvarlig, og bygger på forkerte prioriteter.
Hvis Danmark skal være foregangsland i forhold til at skabe en mere retfærdig verden, må vi rette det kritiske blik på regeringens overordnede ideologiske ambition om, at ”vi skal være blandt de ti rigeste lande i verden”.
Det mener Mellemamerika Komiteen lægger op til helt forkerte prioriteringer i såvel dansk som i global politik.
Når vores egen økonomiske vækst bliver rettesnor for indsatsen over for verdens fattigste, negligeres nogle fundamentale problemstillinger i verden.
Regeringens strategi går på, at udvikling først og fremmest er at give erhvervsstøtte og styrke virksomhederne og det globale marked. Med disse økonomiske hensyn fjernes fokus på styrkelsen af civilsamfundet og den nødvendige fattigdomsbekæmpelse.
Verdens fattige har afgjort brug for vækst, men den skal have de fattige i centrum, og skal være social, økologisk og ansvarlig! Det er forkasteligt, at regeringens strategi handler om, at vores udviklingspolitik skal være med til at gøre Danmark rigere.
Vi anbefaler, at Danmark sætter udviklingen af en mere retfærdig verden i centrum, ikke danske virksomheders velstand. Fokus skal være på, hvordan vi skaber en økonomi, hvor mennesket og naturen er i centrum. Og vi skal sørge for, at der er skabes sammenhæng på samtlige politikområder omkring dette.
Efter mange års udviklingsarbejde kan vi i Mellemamerika Komiteen se, at de rige landes forsøg på at styrke egen økonomi har store sociale og helbredsmæssige konsekvenser for de mellemamerikanske befolkninger.
I Guatemala betyder canadiske selskabers hensynsløse minedrift, at de lokale bliver forgiftet af at bo og arbejde i nærheden af minerne; de store penge, der tjenes på den vestlige verdens galopperende tøjforbrug sker stadigvæk på baggrund af, at vi hver dag oplever undertrykkelse og overtrædelse af basale menneskerettigheder på Mellemamerikas tekstilfabrikker (på trods af, at der er formel lovgivning på området).
Blot for at nævne nogle få eksempler.
Danmark bør prioritere, at flere mennesker i verden får muligheden for at nyde den samme sikkerhed, og mulighed for at bestemme over deres eget liv, som vi i Danmark er så privilegerede at have.
Det sker ikke, hvis det overordnede mål er at blive verdens rigeste. Vi skal i stedet prioritere at dele vores rigdom, og stræbe efter at gå i front for at skabe en mere socialt retfærdig verden!
(slut)
