Ea Akasha er netop rejst til Sindh-provinsen i det sydlige Pakistan for Dansk Røde Kors.
Her skal hun hjælpe børn og voksne med at bear-bejde de voldsomme oplevelser efter oversvømmelserne, så de atter kan komme tilbage til hverdagen.
Ea Akasha skal desuden undervise frivillige fra Pakistansk Røde Halvmåne i at igangsætte såkaldte psykosociale aktiviteter i lokalsamfundet som f.eks. at lege med børnene og lave samtalegrupper med de voksne.
Ea Akasha er uddannet afspændings-pædagog og har tidligere været udsendt til Haiti og Burma for Dansk Røde Kors.
Situationen er fortsat alvorlig i Pakistan, der i august blev ramt af de værste oversvømmelser i landets historie. Vandet er så småt ved at trække sig tilbage i den nordlige del og har til gengæld efterladt et metertykt lag mudder, der har ødelagt marker og huse.
I syd er der fortsat oversvømmet. Omkring 20 millioner er ramt af katastrofen, der har oversvømmet et areal på størrelse med Storbritannien.