“Hvis vi havde været bedre forberedt ved de katastrofer, vi har set de seneste år, kunne vi have reddet titusindvis af liv”, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, til Politiken online søndag.
Ladekarl hentyder f.eks. til tsunamien i 2004 og det store jordskælv i Port-au-Prince i Haiti for tre år siden.
Han lægger på den baggrund op til en markant ændring af katastrofeberedskabet i Dansk Røde Kors.
Hidtil har man kun anvendt omkring 20 procent af sine katastrofe-penge på den forebyggende indsats. Ladekarl ønsker, at det fremover skal være ca. halvdelen.
“Nødhjælps-organisationer har hidtil baseret deres arbejde på at sætte kavaleriet ind, når katastrofen var sket. Men hvis ikke vi i forvejen har et stærkt beredskab det sted, hvor katastrofen sker, dør alt for mange”, siger han til Politiken.
Forskerne ved nogenlunde, hvilke områder i verden der er i risiko for at blive ramt af vulkanudbrud, voldsomme jordskælv, tsunamier, orkaner, langvarig tørke eller oversvømmelser.
Derfor vil Dansk Røde Kors nu fokusere på disse steder, og hvor der samtidig bor mange mennesker.
Røde Kors har nationale afdelinger i stort set alle lande, og de består bl.a. af frivillige. Anders Ladekarl lægger op til at styrke beredskabet ved at træne de frivillige i udsatte områder i, hvordan de skal håndtere en katastrofe.
Samtidig skal der bygges nødhjælpslagre med eksempelvis medicin, mad og telte.
