Af Christian K. Nielsen, frivillig hos IUG og medlem i Bolivia projektgruppe
I den bolivianske region La Paz bringer småbønders uvidenhed om giftige pesticider både dem selv og lokalbefolkningen i fare. Ingeniører Uden Grænser (IUG) skal hjælpe området med at iværksætte en miljøplan.
Salget af giftstoffer til landbruget stiger voldsomt i hele verden. Fra 2000 til 2010 steg salget med næsten 300 %, og udgjorde i 2010 over 200 milliarder kroner.
Denne udvikling er ikke gået Bolivia forbi. Her melder landets landbrugsmyndigheder, at importen af pesticider er mere end tredoblet i samme periode til 31.000 ton.
Det er en bekymrende udvikling, hvis man spørger FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). Ikke alene fordi forbruget er uhensigtsmæssigt stort, men også – og måske især- fordi de bønder, der betjener sprøjterne, ikke har den fornødne viden om de skadevirkninger, de udsætter sig for.
Karakteren af de importerede pesticider er med til at gøre situationen kritisk. Bolivias landbrugsmyndigheder mangler kapacitet til at føre ordentlig kontrol med de importerede pesticider, hvorved mange farlige og ulovlige pesticider finder vej ud på Bolivias markedspladser.
Skønt handel med pesticider officielt kræver en autorisation, bliver de i praksis solgt af alle, og alle slags pesticider kan købes frit på markedet. Dette betyder at pesticiderne ender i hænderne på småbønder, der hverken ved hvor farlige de er, eller hvordan de bør benyttes.
Giftige kemikalier
Den bolivianske region La Paz er et af de områder, der er hårdt ramt. Her er arbejdet med ukendte pesticider en almindelig del af småbøndernes hverdag.
Bønderne lever i ekstrem fattigdom og er dybt afhængige af sæsonernes høstudbytte. For at sikre deres afgrøder køber de pesticider på markedet, som de stort set intet kender til.
En undersøgelse foretaget af bl.a. Københavns Universitet og Odense Universitetshospital, kan dog løfte sløret for, at de mest brugte pesticider i området, indeholder stoffet ”organophosphat”.
Det er et stof, som ifølge WHO er ’meget giftigt’, og som blandt oplyste landmænd behandles med stor respekt, da det kan trænge ind gennem både hud, luftveje og fordøjelsessystem.
Undersøgelsen fastslår, at kemikalierne har alvorlige konsekvenser for mange af de fattige bønder. Af mangel på viden om korrekt praksis sprøjter de deres marker uden brug af handsker, masker eller støvler, og nogle renser sprøjtedysen ved at puste eller suge med munden.
Bønderne mangler viden
Dårlig pesticidpraksis er et stort problem i området. Man ser dagligt bønderne vandre af sted i undertrøje og shorts og med sprøjten på ryggen. De mangler simpelthen en helt grundlæggende forståelse for den fare de udsætter sig selv for, siger Rikke Oestergaard, IUGs projektleder for udvikling af miljøplanen i samarbejde mellem organisationerne Caritas – Coroico.
Undersøgelser viser, at akut pesticidforgiftning er udbredt blandt bønderne, som oplever hovedpine, svimmelhed, sløret syn og kvalme, efter de har sprøjtet deres marker. FAO vurderer, at sådanne forgiftninger kan føre til alvorlige kroniske skader.
Bøndernes manglende viden går ikke kun udover dem selv. Når pesticider bliver brugt forkert, havner de også i drikkevand og afgrøder, og så er naturen og lokalbefolkningen pludselig også i fare.
Der er lavet test af både mad og drikkevand som viser langt over de tilladte giftmængder, fortæller Rikke Oestergaard.
Klar til at indlede kampen
Samarbejdet mellem organisationerne tager udgangspunkt i kommunen Coroico i La Paz regionen, og ifølge Rikke Oestergaard er der, trods problemerne, stadig plads til at være optimistisk:
”Der er heldigvis tale om et problem, der langt hen af vejen kan løses gennem teknisk viden og information. Der eksisterer bedre alternative praksisser, som bønderne kan bruge selv med beskedne midler. Det handler bare om at få informationen ud til dem”.
Planen er at gøre Coroico til et videnscenter, så La Paz så vel som andre områder i Bolivia kan trække på viden fra kommunen om behandling af pesticidproblemer.
Både det lokale universitet, virksomheder og civilbefolkning er allerede mobiliseret, og klar til at starte kampen mod pesticidproblemerne.
Ved at sende ingeniører til Bolivia kan vi starte en bæredygtig udvikling, i et område som virkelig har brug for det, fortæller Rikke Oestergaard.
Projektet håbes igangsat i løbet af 2015 når finansieringen er på plads.
