Danske Bank og Nordea anklages for hvidvask og skattely

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danske Bank og Nordea har været foretrukne banker for, hvad der ligner russiske kriminelle penge, der er blevet vasket hvide og sendt i skattely, skriver Berlingske mandag.

”Alt tyder på, at Danske Bank og Nordea aktivt har medvirket til at hvidvask og skattely. Det ligner, at danske banker er blandt favoritterne, når suspekte typer fra Rusland laver hvidvask og gemmer pengene i skattely. Vi skal have ryddet op i bankerne,” siger Lars Koch i en presseudtalelse mandag.

Han er international chef i Oxfam IBIS, som har forfulgt skattely i mange år.

”Det er under al kritik at alle alarmklokker ikke ringer i banken, når der kommer penge fra en bank i Moldova fra et russisk selskab registreret i England, og hvor den danske banks kunde er et anonymt selskab på Seychellerne, British Virgin Islands eller andre kendte skattely. Det ligner mest, at bankerne har vendt det døve øre til alarmklokkerne. Det underminerer tilliden til de danske banker", lægger han til.

Finanstilsynet har i sidste uge leveret en redegørelse for danske bankers involvering i Panamapapers, der indeholder en meget skarp kritik af at bankerne ikke lever op til egne standarder

”Det er svært fortsat at tro på, at de danske banker ikke har været klar over, at de formodentlig har medvirket til hvidvask og at til gemme formuer i skattely. Finanstilsynet må følge håndfast op på denne sag, offentligheden kan ikke leve med flere af disse sager,” siger Lars Koch.

”Oxfam IBIS er særlig optaget af hvidvask og skattely, fordi vi ved, at Afrika alene mister skatteindtægter for omkring 14 milliarder dollars årligt fra private formuer gemt i skattely, hvor rigmænd med hjælp fra banker og rådgivere flytter formuer i skattely. Det koster børn deres skolegang og bremser udvikling af landene”, hedder det

Oxfam IBIS opfordrer til nogle klare skridt fra Danmark:

”Vi må skærpe sanktionerne mod de banker, der ikke lever op til standarderne.”

”Regeringen skal gennem EU arbejde for, at det bliver obligatorisk for alle lande at have et offentligt register over ejere af selskaber.”

”Når den danske Udviklingsstrategi har et klart fokus på at hjælpe udviklingslande med at bremse kapitalflugt og skatteundvigelse, må regeringen også arbejde for at sætte en stopper for skattely gennem international regulering.”

EU diskuterer lige nu en revision af Hvidvaskningsdirektivet, hvor der foreligger et forslag fra Kommissionen og EU Parlamentet om at stramme reglerne kraftigt efter Panamapapers.

Man vil bla. lave obligatoriske offentlige ejerskabsregistre, så man ikke kan gemme formuer i anonyme skuffeselskaber. Samtidig lægger EU Parlamentet op til at skærpe sanktionerne mod bankerne, der laver hvidvask og hjælper med skattely.

Yderligere oplysninger hos: 

Lars Koch, International Chef, Oxfam IBIS 

Mobil: 60 60 58 31 og tlf. 35 35 87 88