Gennem mange år har Panamas oprindelige folk kæmpet for, at deres kollektive rettigheder til de skovterritorier, de lever i, anerkendes.
Det har været en lang proces, som blandt andet takket være støtte fra Verdens Skove og dansk ulandsbistand nu er lige ved at være i mål.
Det vurderes, at der er gode udsigter til, at hele 25 skovterritorier anerkendes som oprindelige folks kollektive ejendom.
Det ville ikke bare være fantastiske nyheder for Panamas marginaliserede oprindelige folk, men også for landets skove.
Erfaringen viser, at der i oprindelige folks anerkendte skovterritorier er større sikkerhed for, at skovene forvaltes bæredygtigt og bevares, fordi oprindelige skovfolk er meget bevidste om, at deres folks overlevelse afhænger af skovenes vedvarende eksistens.
Men netop som denne vigtige proces er ved at nå i mål, er der en stor risiko for, at hele tituleringsarbejdet (arbejdet med anerkendelse af oprindelige folks rettigheder til territorier, red.) i Panama må skrinlægges.
Denne reelle risiko skyldes både de store nedskæringer i den danske ulandsbistand generelt, hvilket indebærer færre ressourcer til Verdens Skoves arbejde i Panama og andre latinamerikanske lande.
Men det skyldes også, at Panamas samlede økonomiske aktivitet truer med at overskride Danidas grænse for, hvornår et land kan modtage dansk ulandsbistand – selv når bistanden går til stærkt marginaliserede oprindelige folk.
Denne bistandspolitik fastholdes til trods for, at øget aktivitet i latinamerikanske landes nationaløkonomi absolut ikke betyder, at statsbudgetterne og politisk velvilje kommer de oprindelige folk og regnskovene til gode.
Tværtimod forekommer den såkaldte økonomiske udvikling ofte på bekostning af de oprindelige folks menneskerettigheder og de begrænsede naturressourcer.
Derfor mener Verdens Skove, at det er en grotesk og rigtig dårlig idé, at tilsidesætte fornuftigt udviklingsarbejde til fordel for de mest marginalisere befolkningsgrupper og verdens truede regnskove i Panama.
Mangeårige investeringer risikerer derved at blive tabt på jorden.
Især er det beklageligt, når man slår til med kort varsel og tidligere investerede ressourcer spildes på grund af bistandsteknikaliteter og skiftende regeringer.
For at nå så langt som muligt mens der endnu er tid, har Verdens Skove derfor foreløbigt opprioriteret vores allerede beskårede ressourcer til Panama, i tilfælde af, at katastrofen skulle indtræffe.
Vi har selvfølgelig øjnene åbne for alternative finansieringskilder, men det ville grænse til det pinlige for Danmarks udviklingsbistand, hvis den blev afskåret fra at få så vigtige udviklingsmål i hus, efter så mange års investering – og med så gode udsigter til succes ved fortsat indsats.
Claus Kjærby er landekoordinator ved Verdens Skove.
