COP15 om biodiversitet
Truede dyrearter, naturbeskyttelse, bæredygtigt forbrug og produktion, retfærdig fordeling af naturens ressourcer. Der er mange ting på spil i FN-forhandlingerne om biodiversitet. Efter flere års udskydelser vil COP15 finde sted i den canadiske by Montreal fra d. 7. til den 19. december. Konferencen skulle have fundet sted i Kunming i Kina i 2020, men strenge regler for at bremse smitte med Covid-19 har ført til udskydelser og nu ny værtsby. Kina har dog stadig formandsskabet for konferencen.
COP15 er det 15. partsmøde mellem landene under FN’s konvention om biodiversitet. Biodiversitetskonventionen har tre hovedformål:
- at sikre bevarelse af biodiversitet
- at sikre bæredygtig anvendelse af naturressourcerne
- at sikre en ligelig fordeling af biodiversitetens udbytte
I 2010 blev verdens nationer enige om de 20 Aichi-mål, hvor stort set ikke et eneste blev indfriet til tiden i 2020. Forventningen er, at nationerne bliver enige om en ny strategi for at bremse tabet af biodiversitet i 2030 og vende udviklingen frem mod 2050.
Der bliver arbejdet med et udkast, der rummer overordnede mål og 20 delmål. Udkastet har stadigvæk mange firkantede parenteser, som indikerer, at parterne ikke er enige om formuleringerne. Det er disse uenigheder, som forhandlerne skal tale sig til rette om i Montreal.
Stort set alle verden lande har tilsluttet sig FN’s biodiversitetskonvention med en enkelt væsentlig undtagelse i USA. Den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, har dog sat emnet på dagsordenen, blandt andet ved at sætte et mål om, at USA vil beskytte 30 procent af dets land- og havarealer i 2030 samt udpegning af en ambassadør for biodiversitet.
Nu sker det endeligt. I december møder forhandlere fra hele verden op for at nå til enighed om en ny global aftale, der skal dæmme op for et dramatisk tab af natur på hele kloden.
Og det bliver med massiv deltagelse fra det danske civilsamfund. Det gælder grønne organisationer som Verdens Skove, 92-gruppen, Den Grønne Ungdomsbevægelse og den Internationale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folk, IWGIA, der har hovedsæde i København.
Det er bestemt ikke sikkert, at konferencen i Montreal bliver en succes. Der er meget store uenigheder mellem landene, og det seneste forhandlingsmøde var kaotisk, fortæller Silje Heldt Zaltzman fra Verdens Skove, der selv skal deltage i konferencen. Hun nævner endvidere, at Danmark desværre ikke har været særlig markant i forhandlingerne op til COP15. Hun håber dog, at Danmark sender repræsentanter på det højeste niveau til Montreal.
“Danmark skal vise, at COP15 er vigtig, helst med deltagelse af statsoverhovedet, men i det mindste ved at sende den fungerende miljøminister,” siger hun.
Miljøministeriet oplyser til Globalnyt, at der endnu ikke er truffet en beslutning om eventuel ministerdeltagelse i Montreal på grund af de igangværende forhandlinger om en ny regering. Der er planlagt et High Level Segment i Montreal med ministerdeltagelse fra d. 15. december, men det er uvist, om der dukker statsledere op til konferencen ud over Canadas premierminister, Justin Trudeau, som deltager i åbningsceremonien tirsdag.
“Den sjette masseuddøen”
Der er ellers rigeligt at tale om for ministre, statsledere og forhandlere de kommende uger. Kloden mister plante- og dyrearter i en hastighed, der ikke er set i millioner af år. Forskere diksuterer lige nu, om vi er på vej ind i eller allerede er i ”den sjette masseuddøen” af arter, hvoraf den seneste skete for 66 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt.
Dengang skyldtes masseudryddelsen sandsynligvis et meteor, men i nutiden er årsagen homo sapiens, altså os selv. Vi er dog også selv afhængige af naturen og dens ressourcer, så ødelæggelserne kan få fatale konsekvenser.
Verdens nationer vedtog i 2010 de 20 Aichi-mål for biodiversiteten, men de blev ikke indfriet til tiden i 2020. Tværtimod fortsætter tabet af biodiversitet med at stige – også mens forhandlerne drager mod Montreal. Derfor er den kommende konference afgørende, påpeger Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
“Så længe vi ikke har vendt udviklingen, er det ekstremt vigtigt, at der kommer en fyldestgørende aftale med nogle bindende mål for beskyttet natur, der svarer til Paris-aftalen om klimaforandringer,” fortæller Knud Flensted, der kommer til at følge forhandlingerne i Montreal fra København for DOF, til Globalnyt.
Forhandlerne har gennem de seneste år arbejdet med et mål om at beskytte 30 procent af klodens land- og havareal. Det er en skærpelse fra det tidligere Aichi-mål om beskyttelse af 17 procent af landarealet og 10 procent af oceanerne. Det blev næsten indfriet, men det har altså ikke hjulpet. Knud Flensted peger på, at der har været problemer med kvaliteten af naturbeskyttelsen.
”Beskyttelse af 30 procent af klodens land- og havarealer er nødvendigt som minimum , men det bringer os ikke helt i mål. Der skal også arbejdes med kvaliteten af de beskyttede naturområder. Derfor håber vi, at der kommer mål for strengt beskyttet natur, hvor biodiversitet er hovedformålet,” siger han, og tilføjer som eksempel:
”Der er mange beskyttede havområder i Danmark, hvor trawlfiskeri og motorbåde er tilladt. Det er godt nok ulovligt at bygge en storebæltsbro i disse områder, men det er ikke nok, når alt muligt andet er tilladt.”
Knud Flensted fremhæver, at EU-kommissionen i sin plan for biodiversitet i Europa har sat mål om, at 10 procent af de beskyttede områder skal være strengt beskyttet. Den samme målsætning er nævnt i udkastet til den plan, som landene kan vedtage i Montreal.
Oprindelige folks rettigheder skal beskyttes
Et andet spørgsmål om beskyttet natur handler om rettigheder. Der er nemlig bekymring for, hvordan mål for beskyttet natur kan påvirke de mennesker, der i dag lever i naturen.
”Nu er der stor fokus på naturen, og det er godt, men vi er nødt til at tænke ind, at der også bor mennesker i disse områder. Når mange folk tænker natur, tænker de, at der ikke må bo mennesker, og det er problematisk,” siger Helle Løvstø Severinsen, der er politisk rådgiver i IWGIA.
Kathrin Wessendorf, der er direktør i IWGIA, påpeger, at det er vigtigt med et skarpt fokus på rettigheder, når der skal udpeges naturområder til beskyttelse. Ellers kan det ende med fordrivelser af oprindelige folk, advarer hun.
“Det er vigtigt at spørge, hvor man tager jorden fra til beskyttelse, og hvad der sker med de oprindelige folk. Vi håber på et ambitiøst mål om beskyttet natur, men oprindelige folks rettigheder skal sikres i aftalen,” siger hun fra Montreal, hvor hun skal følge forhandlingerne i de kommende uger.
Kathrin Wessendorf fortæller, at oprindelige folk holder et forberedelsesmøde i starten af december, hvor de vil diskutere deres tilgang til konferencen. Helle Løvstø Severinsen understreger, at oprindelige folk er dybt afhængige af naturen, og derfor passer godt på den.
Om resten af verden også vil forsøge sig med en mere skånsom tilgang til naturen, får vi et pejlemærke om senere i december, når resultatet fra FN-konferencen er klart. Udover beskyttet natur og oprindelige folk er der emner som truede dyrearter, bæredygtig anvendelse af naturressourcer og mange andre ting på dagsordenen i de næste uger i Montreal. Derudover vil der også være heftige debatter om, hvordan indsatsen skal finansieres, særligt for udviklingslandene, og hvordan aftalen kan sikre, at målene rent faktisk bliver realiseret, så de ikke får den samme skæbne som Aichi-målene.
