Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors glæder sig over ny international traktat, der forbyder klyngebomber, fremgår det af en fælles presseudtalelse fra de 2 organisationer torsdag.
For anden gang er det lykkedes en global, folkelig kampagne at slå igennem, så vi får et forbud mod et våben, der har forfærdelige konsekvenser for tusindvis af civile ofre, hedder det.
Lidt mere end 10 år efter forbuddet mod landminer lykkedes det onsdag diplomater fra 109 lande og det globale civilsamfund at nå frem til en international traktat, der forbyder 99 procent af alle klyngebomber, der til dags dato er blevet brugt i krig
Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp har samarbejdet om den danske kampagne mod klyngebomber.
– Vi glæder os over, at traktaten markant sikrer en øget beskyttelse af civile i krigsramte lande. Det vil få stor betydning for tusinder af især børn, som har udgjort en meget stor del af ofrene for klyngebomber, udtaler generalsekretærerne for de 2 organisationer, Anders Ladekarl (DRK) og Henrik Stubkjær (FKN).
Traktaten ligger nu klar efter et intenst forhandlingsforløb i Irlands hovedstad, Dublin, hvor diplomaterne fredag underskriver en erklæring om at støtte traktatteksten.
Senere på året skal traktaten undertegnes ved en ceremoni i Oslo, hvor Norge for halvandet år siden tog initiativ til den forhandlingsproces, der nu er mundet ud i en traktat.
Det forventes, at den danske regering ligesom Storbritannien, Sverige og Tyskland giver fuld opbakning til traktaten og arbejder for, at stater, der ikke underskriver i Oslo, tilslutter sig traktaten i den nærmeste fremtid, hedder det i presseudtalelsen.
Flere store bruger- og producentlande har valgt ikke at deltage i forhandlingerne. Det gælder bl.a. USA, Indien og Kina.
– Vi føler os overbevist om, at forbuddet mod klyngebomber vil få konsekvenser, også for dem der ikke underskriver traktaten. Vi har jo set, hvordan forbuddet mod landminer betød, at lande som USA ikke har anvendt landminer, selv om amerikanerne stadig ikke vil ratificere traktaten formelt, siger Anders Ladekarl.
Traktaten mod klyngebomber har sine største udfordringer på spørgsmålet om militært samarbejde mellem lande.
– Vi betragter traktaten som et meget stort fremskridt, men den efterlader også Danmark med nogle udfordringer, netop fordi vi deltager og samarbejder så tæt med USA, siger Henrik Stubkjær.
– Her bliver det vigtigt, at Danmark står fast på de principper, man her skriver under på, så traktaten får den størst mulige gennemslagskraft, føjer han til.
Traktatens definition på klyngebomber er så omfattende, at alle danske klyngevåben nu skal afskaffes, vurderer Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors.
Yderligere oplysninger hos Henrik Stubkjær, mobil 29 70 06 00, og Anders Ladekarl mobil 22 60 02 60
www.noedhjaelp.dk og www.drk.dk
