Danske politikere på besøg i fængsel, hvor 70 pct. ikke har fået en dom

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Morten Villumsen

San Pedro fængslet i Bolivia er bygget til 300 fanger for 100 år siden. I dag er vedligeholdelsesstanden lav, og det huser næsten 6 gange så mange personer, heraf 150 børn og deres 80 mødre.

Familierne er flyttet med i fængsel, fordi de ikke kan leve uden den indtægt, som manden bidrog med inden fængslingen. Og 70 pct. af de indsatte sidder bag tremmer uden en dom.

Medlemmer af Folketingets Udenrigsudvalg besøgte fængslet under en rundrejse i det fattige Andesland fra 2. til 8. april. Formålet med turen var at se på de udfordringer Bolivia står over for, og høre om mulighederne for at sikre en god overgangsperiode, frem til at Danmark i 2013 har udfaset bistanden til Bolivia.

Bistanden udfases som følge af udviklingsminister Søren Pinds (V) (omstridte, red.) beslutning om at koncentrere dansk bistand på færre lande.

Mandag den 4. april befandt de danske politikere sig så i San Pedro fængslet i La Paz. Fængslet er bygget til 300 indsatte, men i dag rummer det 1.700 personer fordelt på fængslets 7 afsnit.

Omkring 70 procent af de indsatte er ikke dømt endnu og venter på at få deres sag behandlet. Nogle af dem har ventet i både 3, 4 og 5 år. Et af Bolivias helt store problemer er at sikre en ordentlig adgang til retssystemet.

Den danske bistand til Bolivia søger at afhjælpe problemet. Med 10.000 indsatte, hvoraf kun 3.000 har modtaget deres dom, er opgaven for de 59 offentlige forsvarere i Bolivia enorm.

Denne mandag i San Pedros kapel hørte udvalget 10 fangers historie, og forsvarernes udfordringer med at løfte arbejdsbyrden.

”Man dømmer ikke forbrydere, man dømmer fattigdom”, sagde flere, for hvis du har råd, så kan du få din sag behandlet, og du kan købe dig til tålelige vilkår i fængslet, hvor leje af en fængselscelle let kan løbe op i 400 kr. om ugen – hvilket svarer til en halv mindsteløn.

San Pedro er struktureret af fangerne selv. Et mini-samfund med egen justits. Mange erkender skyld, men fortvivles over manglen på en retfærdig og hurtig retsproces.

Den danske støtte til retssystem og forsvarer bidrager til problemets løsning, men det er en stor opgave, der kræver reformer i mange dele af retssystemet.

Læs mere om den danske støtte til demokrati og retssektor på ambassadens hjemmeside


http://www.amblapaz.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/tema/adgang/

ADGANG TIL RETSSEKTOREN

Retssituationen i Bolivia

I Bolivia har store dele af befolkningen begrænset adgang til retssystemet. Dette skyldes bl.a. geografiske, sproglige og kulturelle barrierer og gør sig specielt gældende for kvinder og oprindelige folk. Den bolivianske stats retsbeskyttelse af borgerne er stærkt begrænset, og menigmands tillid til retssystemet er lav. Desuden karakteriseres retssystemet af bureaukratisering, korruption og manglende domsfældelse.

Der er således stort behov for at styrke retsvæsenet samt forbedre folks adgang til retssystemet, hvilket også har høj prioritet i den bolivianske udviklingsplan.

Samtidig indebærer den nye forfatning (januar 2009) øgede rettigheder og en ændring af justitssystemet mod et mere pluralistisk og åbent system. Gennemførelse af grundloven vil kræve en ekstraordinær indsats af de bolivianske institutioner, særligt på justitsområdet.

Dansk støtte til retssektoren

Danmark har af disse årssager indgået en aftale med den bolivianske regering om at yde støtte på i alt 80 mio. kr. til retssektoren i Bolivia over en 3-årig periode, frem til 2012.

Programmet Pro-Justicia har til formål at forbedre adgangen til retssystemet og gennemføres i samarbejde med det bolivianske justitsministerium, domstolene, statsanklageren og ombudsmanden samt NGO-netværket Red de Participación y Justicia, der omfatter 54 medlemsorganisationer spredt ud over hele Bolivia.

Strategien bag programmet er tostrenget og sigter dels på umiddelbart at forbedre udbuddet af offentlig service, med særligt fokus på at løse kvinders og oprindelige folks juridiske problemer, og dels på at styrke retssektoren på længere sigt gennem institutionel opbygning af centrale institutioner samt bedre koordination mellem disse.

Pro-Justicias komponenter

Den danske støtte omfatter 3 dele:

* Adgang til retssystemet på lokalt niveau
* Institutionel styrkelse af justitsministeriet, domstolene og statsanklageren
* Overvågning og tilsyn, fortalervirksomhed og oplysning gennem ombudsmandsinstitutionen og et lokalt NGO-netværk

1. For at forbedre adgangen til retssystemet på lokalt niveau støtter programmet oprettelsen af integrerede centre for retshjælp. Centrene skal med den danske støtte udbygge e nødvendige juridiske kompetencer, heriblandt den offentlige anklager, dommere med domskompetence på relevante områder, retsmedicinere samt offentlige forsvarere.

2. Styrkelsen af de centrale retsinstitutioner omfatter bl.a. gennemførel-se af regeringens menneskerettighedsstrategi, forbedring af dommernes præstationer samt bekæmpelse af korruption ved domstolene. Desuden støttes statsanklageren med midlertidigt personale for at afvikle ophobningen af straffesager. Endelig styrkes den offentlige forsvarer, med det formål at sikre tilstedeværelsen af offentlige forsvarere i alle retscentre i komponent I.

3. Endelig støtter programmet ombudsmandsinstitutionen og NGO-netværket Red de Participación y Justicia for at fremme civilsamfundets engagement i udvikling af retssystemet, samt for at øge det almene kendskab til de juridiske rettigheder, især blandt kvinder og oprindelige folk (indianere).

Resultater af støtten

Eftersom programmet blev påbegyndt i 2010, er det endnu tidligt at påvise konkrete resultater. Det er ambitionen, at de første retscentre skal begynde deres funktion i slutningen af 2011.

(Kilde: Danida)