Danske skoleelever bekæmper børnearbejde med medier

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lige nu dyster tusindvis af elever på 250 af landets skoler om, hvem der bedst og mest originalt kan fortælle historien om børnearbejde, både via nyhedssites og den traditionelle trykte avis.

Det gør de som deltagere i landets første mediekonkurrence i avisproduktion og digitale medier.

’Mediekonkurrence for skoler 2013’ er et undervisningstilbud til alle landets 6. – 10. klasser, som solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS, Ekstra Bladet og Politiken står bag, skriver IBIS i en pressemeddelelse mandag.

Konkurrencen udfordrer eleverne til at kaste sig over opgaven med både at ruske op i læserne, tænke nyt og formidle budskabet om børnearbejde, så det for alvor kan høres.

”Børnearbejde er en skamplet på vores moderne verden, og vi er derfor meget stolte over, at så mange danske skoleelever er med til at sætte den vigtige historie på dagsordenen, så alle børn kan komme i skole i stedet for at arbejde,” siger Anne Margrethe Hefting fra IBIS’ STOP børnearbejde-kampagne.

Slip budskabet løs

Eleverne kan fortælle den uretfærdige historie om verdens børn, som arbejder i stedet for at gå i skole, i den form, de selv vælger.

De kan kaste sig over traditionelle medier og lave en avis, eller de kan dykke ned i digitale mediers univers og lave et nyhedssite – de kan også gøre begge dele.

Eleverne har fuldstændig frie rammer til at involvere alt fra blogging til tv-klip, sociale medier og meget mere.

Konkurrencen slutter i ugen før påske, og i maj kåres vinderne ved en højtidelighed i Politikens Hus i København med ministerbesøg, musik og skuespilleren Martin Brygman, som vil styre løjerne.

De yngste kan også være med

Også de yngre elever har global undervisning på skoleskemaet før påskeferien på over halvdelen af landets skoler.

Skolebogen LæseRaketten, som er en del af IBIS’ globale undervisningskampagne Hele Verden i Skole, er netop landet hos 167.000 elever over hele landet, i Sydslesvig og på Grønland.

Det er tiende år i træk, at IBIS udsender den populære skolebog, som i 2013 har fokus på børn i Nicaragua i Mellemamerika.

På dette Google map kan du se de 100 skoler over hele landet, som både er med i Mediekonkurrencen og arbejder med LæseRaketten.

Om børnearbejde og LæseRaketten

* Der findes over 215 millioner børnearbejdere på verdensplan. Det svarer til, at hvert syvende barn i verden er børnearbejder. Læs mere på www.stopbornearbejde.dk
* LæseRaketten har tilknyttet et online undervisningsunivers med film, temaer og opgaver. Se www.heleverdeniskole.dk

Yderligere oplysninger hos:
Hanne Selnæs, IBIS, presseansvarlig,
E-mail. [email protected] og mobil: 60 43 33 32
Anne Margrethe Hefting, IBIS, kampagnekoordinator
E-mail: [email protected] og mobil: 22 22 90 68