Dansker chef for internationalt genopbygningshold efter tsunamien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Chefen for det internationale arbejde i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, er udpeget til at lede et hold af Røde Kors-eksperter, der har til opgave at vurdere den langsigtede indsats, som skal til for at genopbygge Indonesien efter flodbølgen, skriver Dansk Røde Kors i en pressemeddelelse.

Sammen med 7 eksperter fra forskellige lande skal Anders Ladekarl de kommende 3 uger besøge flere af de hårdest ramte områder for at få overblik over, hvilken langsigtet hjælp, der er brug for på felter såsom? genopbygning af huse, indkomstmuligheder for de ramte befolkninger, sundhed og forebyggelse af fremtidige katastrofer. Genopbygningsarbejdet i Indonesien kommer til at strække sig over de næste 3-5 år.

Holdet, som officielt hedder Tsunami Recovery Assessment Team, er en del af det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne Selskaber (IFRC)

– Den enorme opbakning til hjælpearbejdet som Røde Kors har mødt fra verdens befolkninger inklusiv den danske, giver os mulighed for at hjælpe ofrene for de voldsomme flodbølger igennem den øjeblikkelige katastrofe. Og pengene vil også strække til at afhjælpe de langsigtede konsekvenser af katastrofen, siger Anders Ladekarl og lægger til:

– Røde Kors vil kunne bistå ofrene med skoler, sundhedsfaciliteter, genopbygning af ødelagte hjem og indkomstmuligheder. Vi håber også at kunne igangsætte katastrofeforebyggende initiativer, der kan forhindre fremtidige flodbølger i at have så ødelæggende konsekvenser som tilfældet har været nu.

Anders Ladekarl, der netop er udpeget til medlem af U-landsstyrelsen de næste 3 år, tog af sted til Indonesien søndag den 16. januar.