Dansker i spidsen for FN’s Børnecenter

Caroline Adolphsen


Foto: Aarhus Universitet
Laurits Holdt

Det har generaldirektør Joseph Varughese netop meddelt universitetet. Centret arbejder for at beskytte og fremme børns rettigheder, bl.a. via førende forskeres arbejde og formidling indenfor feltet samt gennem samarbejde med børneorganisationer i hele verden.

Centret ligger på Cypern og har afdelinger i Indien og Ungarn.

Caroline Adolphsen får ved sin side bl.a. professor Jens Vedsted-Hansen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i menneskerettigheder, og strafferetsekspert, adjunkt Nicolaj Sivan Holst.

De vil de næste fire år sætte fokus på bl.a. FN-Børnekonventionens mangler og på de områder, hvor også Danmark er på kant med konventionen.

Børn og religionsfrhed

I krydsfeltet mellem børneret og menneskerettigheder ligger et emne som religionsfrihed, der som bekendt er en grundlæggende menneskeret. Men hvordan forholder det sig, hvis børn gerne vil være fri for en bestemt religion? 

”Som udgangspunkt er børn jo under forældrenes myndighed, indtil de bliver 18 år. Men det giver konflikter i de tilfælde, hvor børn gerne vil være fri for en religion eller ønsker at udøve en anden religion end forældrene”, siger Caroline Adolphsen og fortsætter:

“Hvornår skal børn selv kunne udøve deres religionsfrihed, uden at det bryder med principperne i forældreansvarsloven? Det er ét af de emner, vi vil dykke ned i i en international sammenhæng”.

”Der bliver i lovgivningen, som ligger til grund for behandlingen af børnesager, ofte henvist til, at FN’s Børnekonvention er overholdt. Men konventionen er så bred og upræcis, at den kan dække næsten alt. Det siger sig selv, når 194 lande er tiltrådt konventionen herunder lande som f.eks. Pakistan, Eritrea og Qatar”.

“Vi vil i formandsperioden gerne gøre op med nogle af myterne om Børnekonventionen,” forklarer Caroline Adolphsen og nævner, at Frankrig f.eks. stadig har revselsretten og at USA som et af de få FN-lande slet ikke er tiltrådt konventionen. ”Så der er rigeligt at tage fat på.”

Man kan læse mere om ”Hope for Children” UNCRC Policy Center på http://www.uncrcpc.org

Download den fulde udgave af FN’s Børnekonvention hos Børnerådet (PDF)