Det betyder, at skolen, der støttes af den danske missionsorganisation Luthersk Mission, ligger højt på listen over Etiopiens bedste uddannelsessteder, skriver Luthersk Misson i en pressemeddelelse.
Torsdag den 12. januar forelå resultatet af evalueringen, som viste, at skolen er rykket et trin op fra trin 2 til trin 3, hvor trin 4 er topplacering. Det vakte naturligvis stor begejstring blandt skolens teologistuderende.
Det er kun få skoler i Etiopien, som ligger på trin 4, og på skolen er man derfor meget glade for en trin 3-placering.
Luthersk Mission (LM) har indtil 2016 haft udsendt danske undervisere til TEC. I dag støttes skolen fortsat økonomisk. LM har desuden flere gange sendt Kristian Mogensen, der er missionslærer på Dansk Bibel-Institut og tidligere Etiopiensmissionær for LM, til skolen for at undervise i antropologi.
Læs mere om LM’s arbejde i Etiopien her.