Syngenta, én af verdens største landbrugsvirksomheder, udsteder via agenter i den indiske delstat, Andrah Pradesh, lån med renter på 36-60 procent til fattige bønder, der som oftest ikke kan betale tilbage og ender som gældsslaver. Syv danske pensionsselskaber har investeret over 270 mio. kr. i Syngenta.
Det konkluderer en ny undersøgelse fra den etiske vagthund, DanWatch.
De syv danske pensionsselskaber, der har investeringer i Syngenta, er PFA, ATP, PKA, Nordea Liv & Pension, Danica, Jurister og Økonomer (JØP) og Danske Civil- og Akademiingeniører (DIP).
Det fremgår af rapporten “Danske investeringer i indisk gældsslaveri”, skriver DanWatch i en pressemeddelelse fredag.
Pensionsselskaberne har alle etiske retningslinjer og principper for ansvarlige investeringer, og de er alle underlagt UN Guiding Principles on Business and Human Rights.
Alligevel har ingen af selskaberne vurderet, at investeringer i Syngenta kolliderer med deres investeringspolitik, anfører DanWatch.
Schweiziske Syngenta har en global omsætning på omregnet 90 milliarder kr.
Man kan hente (downloade) hele rapporten på
https://www.danwatch.dk/sites/default/files/documentation_files/rapport._danske_investeringer_i_gaedsslaveri_2.pdf
Også en film
Danwatch har købt rettighederne til filmen ‘Seeds of Debt’ efter at filmens instruktør, Jens Pedersen, er blevet truet med sagsanlæg af Syngenta.
DanWacth har kvalitetssikret dokumentarfilmen og dens kilder, og “vi tager fuldt ansvar for dens indhold”, hedder det.
Se filmen herunder
[video:http://vimeo.com/115130942]Se også “Danske investeringer i indisk gældsslaveri” på
https://www.danwatch.dk/da/artikler/danske-investeringer-i-indisk-gaeldsslaveri/545
Om gældsslaveri
Gældsslaveri findes i Indien, Pakistan og Nepal i Asien og i Sydamerika f.eks. i Brasilien.
I FN-konventionen herom står der, at gældsslaveri er når en låntager må arbejde for udlåneren for at betale gælden af. Arbejdsbetingelser og lønnen bliver ikke fastlagt, og derfor må låntageren tit fortsætte med arbejde i det uendelige.
Egentlig er det ikke gælden som er problemet. I Danmark er der mange der tager lån til huset eller til den nye bil. Men herhjemme har vi love, som fastsætter nogle regler omkring lån og udlån, og det virker som beskyttelse for både låntager og udlåner.
I slavelandene laves der ingen skriftlige aftaler om renten og tilbagebetalingsperioden. Dermed ved låntageren sjældent noget om, hvor meget han eller hun skylder.
I Danmark synes mange sikkert, at det ville være fuldstændigt tåbeligt at tage lån uden at der er lavet skriftlige aftaler, og hvorfor er der overhovedet nogle som vil indgå den slags aftaler?
Svaret er enkelt: Mennesker i fattige lande har måske ikke andre udveje, hvis de skal overleve.
Nogle tjener et magert udkomme ved at drive landbrug på en jordlod, men måske slår høsten fejl, så de ingen mad eller penge har. Derfor tager de et lån hos en rigmand f.eks. en godsejer eller en lokal forretningsmand.
Ofte er renten skyhøj, og hvis de – som oftest – ikke kan betale gælden tilbage, begynder det slidsomme arbejde hos udlåneren.
Låneren kan oftest arbejde i årevis for at afdrage på gælden og nogle lever i gæld og dør i gæld. Derefter går gælden “i arv” til børnene, som også sidder i gældsfælden.
