Danskernes og andre europæeres forbrug af varmtvandsrejer eksploderede i 1990erne og har været støt stigende lige siden. Men i kølvandet på den eftertragtede spise følger både drab, børnearbejde, tvangsarbejde og ødelagte familier.
I Ecuador i Sydamerika er otte mennesker dræbt af rejefarmere, og i Samut Sakhon i Thailand, som DanWatch har besøgt, arbejder titusindvis af børn i op til 11 timer i træk med at rense rejer, fremgår det af en pressemeddelelse fra vagthunden tirsdag.
I den nyeste udgave af Forbrugerrådet Tænk, der udkommer tirsdag, dokumenterer DanWatch, at det koster både menneskeliv og miljøødelæggelser, når der bliver produceret store rejer til vores wokretter, sushi og grillspyd.
CSR-vagthunden DanWatch har været i Thailand og Ecuador, der er blandt de store rejeproducerende lande i det tropiske bælte, og undersøgt, hvilken pris mennesker og miljø betaler, for at vi kan sætte tænderne i de store rejer.
Danmark importerede mindst 5.300 tons varmt-vandsrejer i 2012. Det svarer til, at hver dansker spiste knap ét kilo varmt-vandsrejer eller 13 wok-retter med disse rejer – heraf var én af wokretterne med rejer fra det sydøstasiatiske ferieparadis eller bananlandet på Sydamerikas vestkyst.
“De problemer, vi fortæller om i Thailand og Ecuador, illustrerer en tendens i hele rejeindustrien, hvor produktionen af varmtvandsrejer er præget af både menneskeretskrænkelser og massive ødelæggelser af miljøet”, siger direktør for DanWatch, Eva Hesse Lundström.
Bl.a. har den svenske naturfredningsforening, FN, FNs Arbejdsorganisation (ILO), WWF Verdensnaturfonden og Greenpeace beskrevet de elendige arbejdsforhold og skader på miljøet i Bangladesh, Thailand, Vietnam og Kina.
Der sker en lang række krænkelser af menneskerettighederne, når varmtvandsrejerne bliver produceret, hedder det.
Jages væk med hunde eller beskydes af vagter
I Ecuador har rejefarmere invaderet en hel kystlinje, så befolkningen, der egentlig lever af at samle skaldyr og af fiskeri, ikke kan komme ud til kystområderne og fange deres mad.
Kystområderne er blevet skærmet af med hegn med stærkstrøm i, og hvis lokalbefolkningen nærmer sig, bliver den jaget væk af hunde eller skudt af vagter. Siden 1990’erne er otte fiskere blevet dræbt og adskillige lemlæstet af rejefarmere i deres lokalområder.
En af DanWatch’s researchere besøgte familien Bazurto, hvor faren Heriberto, er blevet dræbt af stød, fordi han faldt ind i et elhegn, der spærrede for adgangen til kysten.
Andre familier, som f.eks. den 26-årige mor til tre, Patricia Valencio, har mistet deres fædre og ægtemænd, fordi de blev skudt af vagter ved rejefarme eller bidt ihjel af vagthunde.
DanWatch talte også med William Jose Navarro, der viste os et røntgenbillede af sit hoved med to hagl i. Rejefarmerne siger, at de er nødt til at skyde på alle, der nærmer sig, fordi der er så mange pirater, der angriber dem og stjæler deres rejer.
I Ecuador har man også ryddet mangrove i et areal, der svarer til 100.000 fodboldbaner, og stort set alt det liv, der var i mangroven er forsvundet. Tidligere var mangroven den vigtigste fødekilde for en stor befolkningsgruppe.
Børn piller rejer i op til 11 timer
I Thailand vurderer ILO, at titusindvis af børn arbejder med at rense rejer fra kl. fem om morgenen til kl. 18 om aftenen i regionen Samut Sakhon, der har den mest intensive rejeproduktion i landet.
De yngste, som DanWatch talte med, startede som ni-årige med at stå og pille rejer i op til 11 timer.
Udover børn holdes rejeindustrien kørende af migrantarbejdere fra Burma, der er ansat ulovligt under tvangsarbejdslignende forhold – de får tæsk og har ingen garanti for at få udbetalt deres løn.
Mange skylder tilmed så mange penge, at de reelt ikke får løn udbetalt og ikke har mulighed for at slippe væk.
Staternes rolle
Thailand har love, der kan beskytte de mennesker, der arbejder i rejeindustrien, men myndighederne håndhæver dem ikke.
DanWatch har bl.a. talt med Human Rigths Watch (HRW), der siger, at fiskeindustrien er dybt afhængig af de billige migrantarbejdere, som vil knokle døgnet rundt, og at myndighederne derfor ikke griber ind.
Ifølge HRW er der også forlydender om, at fabriksejerne bestikker sig til, at politiet ikke laver raids og afslører, at de har illegale arbejdere ansat.
I Ecuador giver staten rejefarmerne ekstraordinært lov til at bære våben.
Staten beskytter hverken farmerne eller lokalbefolkningen eller hjælper befolkningen med at skaffe andet levebrød end de fisk og skaldyr, de plejede at leve af, da de kunne komme ud til kysten.
Ifølge lokale menneskeretsorganisationer griber myndighederne ikke ind over for den vold, som rejefarmerne udsætter lokalbefolkningerne for.
“Der er mange led i rejernes vej til vores spisebord, og derfor kan ansvaret for de tabte menneskeliv og det ødelagte miljø placeres flere steder”, forklarer Eva Hesse Lundström.
“Det gælder den enkelte rejefarmer, der hyrer børn og illegal arbejdskraft, myndighederne i de rejeproducerende lande, der ikke griber ind, de danske supermarkeder, der forhandler varerne – og os forbrugere, der ukritisk køber dem,” forklarer Eva Hesse Lundström.
Hvad kan vi gøre som forbrugere?
I vores naboland Sverige har flere supermarkeder og restauranter fjernet varmtvandsrejerne fra deres sortiment på grund af de store negative konsekvenser for mennesker og miljø, herunder Coop, Pizza Hut og Scandic.
I Danmark vil Coop stille krav til producenterne om at behandle mennesker og miljø ordentligt som en forudsætning for at handle med dem. Udfordringen er så at sikre, at kravene bliver indfriet.
En tredje mulighed, der nævnes af bl.a. miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden, er, at vi i stedet spiser MSC-mærkede koldtvandsrejer fra Vestgrønland, da de ikke forbundet med menneskerets- og miljøproblemer på samme måde som varmtvandsrejerne.
En bonus ved at vælge koldtvandsrejer er, at den kortere transporttid skåner miljøet.
Kilde: DanWatch har været i Thailand og Ecuador og samle dokumentation til artikler om forholdene i produktionen af store varmtvandsrejer. Projektet er finansieret af Forbrugerrådet Tænk og sammenslutningen af forbrugermagasiner ICRT.
Man kan læse mere på
http://www.danwatch.dk/da/projekter/store-rejer-store-problemer/288 og i Forbrugerrådets blad “Tænk” – http://taenk.dk
