“Vagthunden” Danwatch er ude med en ny rapport om Danmarks største energiselskab, DONG Energys, indkøb af kul fra Cerrejón-kulminen i Colombia i Sydamerika, og den konkluderer, at minen i vid udstrækning overtræder internationalt stadfæstede menneske- og arbejdstagerrettigheder.
I en global verden har virksomheder pligt til at gå deres samarbejdspartneres forretningsetik efter i sømmene og sikre sig, at FN’s menneskerettighedserklæring bliver respekteret, hedder det. Dette ansvar kritiseres DONG for at have forsømt.
DONG meddelte torsdag, at man vil have undersøgt, om reglerne for sikkerhed bliver overholdt i Cerrejón-minen, hvor DONG og Vattenfall årligt henter en fjerdedel af det kul, vi bruger i Danmark, skriver DR online.
– Det er da et meget meget alvorligt problem, ligesom det ville være et alvorligt problem, hvis vore medarbejdere i DONG Energy i Danmark fik arbejdsskader af den art, siger Louise Münter, CSR-chef i DONG Energy, til P1 Dokumentar.
Arbejdere i minen invalideres af vibrationer, kræftfremkaldende kemikalier samt kul- og kvartsstøv, lyder det fra arbej-dernes fagforening.
– I dag har vi en fjerdedel af arbej-derne, der er syge. Antallet overstiger 900, siger tillids-mand Jose Nicolas Brito Mendoza fra minearbejdernes fagforening, Sintracarbon.
– Flere kolleger er døde på grund af kvartsstøv. Selskabet anerkender ikke sammenhængen. I stedet siger det, at de dør af naturlige årsager, siger han.
Ifølge WHO kan kvartsstøv give lungekræft samt den invaliderende og ofte dødelige sygdom silikose – også kaldet stenlunge. Én af dem, der er ved at indskrive sig i Colombias stenlunge-statistik, er Eduardo Puche. Efter 22 år i minestøvet har han fået konstateret lungekræft. Nu kæmper han med åndedrætsbesvær og for at kunne betale sine lægeregninger.
– Firmaet udnytter én, mens man har det godt, og når man så ikke har det godt længere, så ryger man ud, siger Puche.
Og det er ikke kun minearbejderne, der har problemer. Indbyggere nær minen fortæller om udbredte åndedrætsproblemer, hudsygdomme, misdannede fostre, sterilitet, ja, selv dødsfald.
Man kan se hele rapporten, “Kullets Forbandelse”, på
http://www.danwatch.dk/images/Reports/kullets_forbandelse_dwrapport.pdf
DONGs indkøb af kul i den colombianske mine har også vakt furore, fordi den danske stat har aktiemajoritet i selskabet, hvis navn indtil 2002 var Dansk Olie og Naturgas. Allerede i 2006 blev dav. finansminister Thor Petersen (V) kaldt i samråd om DONGs forretninger i det sydamerikanske land.
“DONG’s mangel på socialt ansvar i tilfældet med Cerrejón springer desto mere i øjnene, eftersom DONG har en skriftlig politik om ‘Corporate Social Responsibility’, anfører Danwatch.
Hermed forpligter DONG sig til at holde øje med, at arbejdsvilkår og menneskerettigheder hos samarbejdspartnere lever op til rimelige standarder.
FINANSMINISTER KALDT I SAMRÅD
På baggrund af Danwatch’s rapport har folketingsmedlemerne Frank Aaen (Ø) og Kim Mortensen (S) kaldt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd i Energiudvalget for at redegøre for DONGs indkøbspolitik. Han skal forklare, hvorfor det delvist statsejede DONG køber kul fra en mine, hvor de ansatte tilsyneladende arbejder under horrible vilkår.
Frank Aaen siger:
“Det er dybt kritisabelt, at colombianske arbejdere udsættes for arbejdsskader, sygdomme og endda dødstrusler i den mine, der leverer til Dong Energy. Jeg har tidligere haft fat i Dong om krænkelser af arbejdsrettigheder i Colombia. Nu må ministeren redegøre for, hvorfor mineselskabet ikke lever op til grundlæggende krav til arbejdsrettigheder og etiske retningslinjer”.
Socialdemokraternes Europaordfører Kim Mortensen forventer, at DONG Energy følger reglerne, men mener, at et samråd i energiudvalget er nødvendigt for at få vished om hvorvidt reglerne efterfølges:
Kim Mortensen:
“Jeg forventer da, at når det statsejede DONG Energy køber kul – hvilket de jo er nødsaget til – også kontrollerer, at det sker fra leverandører, der opfylder både nationale og internationale krav til arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Oplysningerne i pressen sår tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet, og vi har derfor bedt ministeren redegøre for DONGs indkøbspolitik og ikke mindst overholdelsen af denne”.
SOCIALT ANSVAR: FN’S GLOBAL COMPACT INITIATIV
DONG og en anden dansk energivirksomhed – Vattenfall – har underskrevet FN’s initiativ ‘Global Compact’ fra år 2000, som opfordrer virksomheder til at tilslutte sig ti principper omkring menneskerettigheder, miljøbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption, når de handler på tværs af landegrænser.
De to første principper refererer direkte til FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 og lyder:
1.Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af
internationalt erklærede menneskerettigheder og
2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.
Ifølge Global Compact indebærer disse principper
blandt andet, at ”virksomhederne skal være helt klar
over potentielle menneskerettighedsspørgsmål både
fremad og bagud i værdikæden”.
KULMINER TROMLER OPRINDELIGE FOLK I COLOMBIA
Der er 90 oprindelige folkefærd i Colombia, hvoraf 27 er truet af udryddelse. Samtidig er Colombia det land i verden – kun overgået af Sudan – som har flest hjemstavnsfordrevne. Heriblandt oprindelige folk, som er blevet tvunget til at flytte på grund af multinationale selskabers kuludvinding.
Wayüu’erne er et af de største folk i Comombia og de har oplevet omfattende diskrimination af deres menneskerettigheder, siden Cerrejón-kulminen for alvor begyndte sin udvinding af Columbias naturressourcer. Wayüu-folket er blevet tvangsfordrevet fra deres bosteder og jord med magt, de er blevet spærret inde af hegn eller isoleret på ø’er af land omgivet af Cerrejón-kulminen. Alt sammen i modstrid med deres rettigheder som oprindeligt folk og uden den nødvendige kompensation.
HØJESTERET: OPRINDELIGE FOLK HAR KRAV PÅ GENHUSNING
I 2002 afgjorde Colombias højesteret, at mineselskaberne skal give kompensation til de tvangsforflyttede folk og købe jord, hvor de kan genhuses og opbygge nye samfund. Imidlertid var der i 2009 – 7 år efter højesterets kendelse – stadig ikke givet kompensation.
2009: COLOMBIA VEDTAGER DEKLARATION OM OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER
I april 2009 vedtog Colombia en deklaration om ‘Oprindelige Folks Rettigheder’, som stadfæster, at oprindelige folk ikke må tvangsfjernes fra deres landområder eller territorier.
Deklarationens artikel 10 siger:
”Der må ikke foretages nogen
flytning uden de berørte oprindelige
folks frie, forudgående og informerede
samtykke og efter aftale om ret
og rimelig kompensation og hvor
muligt med valgmuligheden for at
vende tilbage”.
At Colombia har ratificeret denne deklaration betyder, at deklarationens principper er gjort til gældende lov i Colombia. Det internationale samfund mangler nu at se loven omsat til respekt for menneskerettighederne i kulmineindustrien i Colombia.
SUNDHED HALTER
Colombiansk lov stiller også krav om, at der skal foretages uvildige vurderinger af miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af minedriften, inden mineselskaberne kan få tilladelse til at udvinde kul. Imidlertid er dette mere ord på papir end reel handling. Folk der lever tæt på minerne bliver syge af forurenet vand og kulstøv i luften. Det giver sundhedsmæssige konsekvenser i form af alt fra hovedpine og udslæt til sterilitet hos kvinder og hjerte-lunge- eller nyresygdomme. Folk oplever hoste- og kvælningsfornemmelser, men colombianske læger anklages for at dysse sagens alvor ned og istedet forklare symptomerne som influenza.
UDENLANDSKE UNDERSØGELSER PÅVISER KULS SKADELIGE INDVIRKNING PÅ FOLKS HELBRED
Undersøgelser af ”open pit”-kulminer i England og West Virginia (USA) viser, at kulforurening kan forårsage kroniske sygdomme. Studiet er baseret på 16.400 personer, der bor i nærheden af kulminer, og viser, at jo større kulproduktion, der er nær ens samfund, desto større er risikoen for at udvikle kroniske hjerte-, lunge- eller nyresygdomme.
Læger i Colombia er med til at forværre situationen omkring kulmineproduktionen ved ikke at informere om risici ved at bo tæt på kulminer og ved at tilbageholde information om dødsårsagerne i adskillige dødsfald, hvor kulforurening mistænkes for at være synderen. En anonym læge udtaler, at kulforurening helt sikkert har andel i sygdomme i områderne tæt på Cerrejón-kulminen, men at lægerne holder tand for tunge for ikke at rage uklar med de multinationale selskaber.
Læs videre på: www.danwatch.dk
