“De gyldne tider med solide overskud for Dansk Flygtningehjælp er forbi.” Sådan lød meldingen fra den nu fyrede generalsekretær Christian Friis Bach på repræsentantskabsmødet i maj 2018. Også i sit offentlige afskedsbrev på Facebook, som han skrev efter sin fyring onsdag eftermiddag, henviser Friis Bach til “store udfordringer” med organisationens økonomi.
Dansk Flygtningehjælps årsrapporter, tegner også et billede af en organisation, der befinder sig i økonomisk rørte vande.
Med et underskud på 24 millioner kroner i 2017 og et forventet underskud på næsten det dobbelte i 2018 peger regnskabspilen den forkerte retning for Flygtningehjælpen, der ellers har leveret årlige overskud på mellem 42 og 76 millioner kroner i årene 2013-2016.
Hvorfor kan en organisation, hvis årlige omsætning er steget fra én til tre milliarder kroner på blot ti år, ikke længere levere sorte tal på bundlinjen?
Svaret skal blandt andet findes i faldende asyltilstrømning, ændret lovgivning og en omfattende investering i nyt IT-system, forklarer økonomidirektør Anne Mette Barfod til Globalnyt.
Færre flygtninge går ud over sprogskolernes indtjening
Dansk Flygtningehjælp er leverandør af en række offentlige sprogskoler. I 2016 fakturerede organisationen de danske kommuner for i alt 424 millioner kroner for at drive sprogcentre rundt om i landet. Tallet faldt i 2017 med 101 millioner kroner.
Årsagen skal findes i, at der er færre modtagere af sprogundervisning på grund af et lavere antal nytilkomne flygtninge, forklarer Anne Mette Barfod og siger, at udviklingen i 2018 blev yderligere forstærket af en ny skatteaftale indgået af regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen medfører en delvis egenbetaling på sprogkurser for selvforsørgende udlændinge på 12.000. Dette har medført et faldende antal kursister.
Selvom Flygtningehjælpens omsætning på sprogundervisning faldt med næsten 25 procent fra 2016 til 2017, var der dog stadig et overskud på 45 millioner kroner at finde tilbage på bundlinjen, når alle omkostninger var betalt.
Integrationsforretning gik fra overskud til underskud
Anderledes ser bundlinjen ud for integrationsdelen af Dansk Flygtningehjælps forretning. Her kommer indtjeningen fra de integrationsydelser, som Flygtningehjælpen leverer til kommunerne.
På trods af en vækst på 32 millioner kroner i omsætningen fra 2015 til 2016 resulterede det alligevel i, at bundlinjen gik fra at vise et overskud på otte millioner i 2015 til et underskud i de to efterfølgende år på henholdsvis syv og tre millioner kroner.
Årsagen skal findes i, at flygtningehjælpen havde budgetteret sine personaleomkostninger efter den markante stigning i omsætningen, de havde oplevet de foregående år, forklarer økonomidirektør Anne Mette Barfod.
Indsamlingsmidler
En lille, men meget betydelig post i Dansk Flygtningehjælps årsregnskab er de midler, der kommer fra organisationens årlige landsindsamling. Og også her har organisationen set bedre tider.
Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, raslede frivillige indsamlere 20 millioner kroner sammen til Flygningehjælpens sag. Tallet er imidlertid faldet stødt år for år til i 2018 at lande på 13 millioner kroner, 3,4 milloner mindre end forventet.
Indsamlingsmidlerne er en del af organisationens ‘frie midler’, som Anne Mette Barfod kalder dem. Faldet i indsamlingsmidlerne rammer derfor hårdt, da langt de fleste af organisationens midler er låst fast på specifikke projekter.
“Vores frie midler giver os mulighed for at rykke ud lige præcis der, hvor vi mener, der er behov for det,” siger økonomidirektøren og forklarer, at midlerne dermed også kan være med til at tiltrække store donorer, som efterfølgende vælger at poste penge i de områder, Flygtningehjælpen er rykket ind i. Der er med andre ord tale om et fald i den kapital, som organisationen kan investere i nye forretningsområder.
IT-systemer
Selvom indtjeningen er skrumpet både for landsindsamlinger og de kommunale ydelser, kunne en stor del af underskuddet i 2017 være undgået, hvis ikke Dansk Flygtningehjælp havde investeret i et nyt IT-system, fortæller Anne Mette Barfod.
“Vi bruger af egenkapitalen med åbne øjne,” forklarer hun og henviser til, at en opdatering af organisationens IT-system er krævet, hvis Dansk Flygtningehjælp skal leve op til donorernes krav om øget gennemsigtighed i udgifterne.
Flygtningehjælpen forventer at fortsætte med et negativt årsresultat både i 2018 og 2019. Hvornår den forventer overskud på bundlinjen igen, vil Anne Mette Barfod ikke løfte sløret helt for. Hun siger dog, at Flygtningehjælpen vil være i stand til at fremvise et overskud fra 2020 forudsat, at man ikke beslutter sig for at foretage nye, større investeringer.
Dansk Flygtningehjælp havde i årsrapporten fra 2017 en rapporteret egenkapital på 446 millioner kroner.
