Mens ngoerne kæmper om et stadigt mere trængt marked, falder generalsekretærerne tungt

fire_ex-generaler
Farvel og tak. Fire ngo-generalsekretærer fyret eller gået "efter gensidig aftale" fra september 2018 til april 2019.
Foto: Violaine Martin/UN Geneve; Rune Lundø; Red Barnet; Kristian Lytken Laursen/OxfamIBIS

24. april 2019

Endnu en generalsekretær faldt tung og pludseligt i den danske ngo-sektor, da Dansk Flygtningehjælp på sin hjemmeside onsdag meddelte, at Christian Friis Bach ”stopper som generalsekretær.”

Inden for de seneste otte måneder har OxfamIBIS, Red Barnet og Danmission skilt sig af med deres generalsekretærer.

Det skete ”efter gensidig aftale” både da Jørgen Skov Sørensen stoppede i Danmission med udgangen af december 2018 og Mie Roesdal stoppede i OxfamIBIS 17. september 2018.

Hos Red Barnet blev der derimod ikke lagt skjul på, at der var tale om en fyring, da Jonas Keiding Lindholm stoppede med omgående virkning 14. december 2018.

Friis Bach: Jeg blev fyret

Friis Bach har længe været kendt for at sige tingene lige ud, og han kaldte på sin Facebookside imidlertid fyringen for ’en fyring’.

Forretningsudvalgets forkvinde, Agi Csonka, begrundede ’stoppet’ med ”behov for en anden ledelsesprofil til at føre Dansk Flygtningehjælp godt igennem de nødvendige forandringer.” Som overgangsfigur er indsat HR-chef Mads Egeskov Sørensen.

Kilder i organisationen fortæller, at fyringen kom som en overraskelse. Rygterne begyndte at svirre om formiddagen, kl. 15 lå beskeden på hjemmesiden.

”Vilkårene for internationale humanitære organisationer er i disse år under stærkt pres,” udtalte Csonka: ”Det kræver knivskarpe ledelsesmæssige prioriteringer.”

Man må forstå, at Friis Bach ikke har leveret disse.

Friis Bach peger selv på nogle af de områder, der krævede prioritering: ”Dansk Flygtningehjælp har i de sidste par år stået med store udfordringer både med økonomien, med et nyt stort IT-system og med den politiske udvikling.”

Det ’stærke pres’, Csonka nævner, handler først og fremmest om penge – manglende penge. I de seneste år er mange indsamlinger gået skidt, konkurrencen er hård. Jagten er intens på ’den næste ged’, der kan give en stor, stabil indtægtstrøm.

”Branchen er under vanskelig og drastisk forandring,” siger en erfaren ngo-leder til Globalnyt – til baggrund, dvs. uden lyst til at blive citeret. ”Der er for få frie midler.”

”Før kunne du være leder af en mindre organisation med faste indtægter fra Danida, og et solidt bidrag fra faste givere. I dag er ngo’erne ofte meget store organisationer med omsætning på hundreder af millioner. De skal håndtere mange forskellige donorer, der skabes hele tiden nye partnerskabsformer, der samarbejdes med individuelle private virksomheder – kompleksiteten er steget voldsomt. Det kræver både en bestyrelse, der kan håndtere dette, og nogle topchefer, der kan.”

Mange og hårde krav

Det stiller benhårde krav til den øverste leder.

”Vedkommende skal have en solid forretningsforståelse og være i stand til at sikre det finansieringsmæssige grundlag i en tid, hvor der er meget hård kamp om midlerne”, siger Louise Holck, MPA, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder og bestyrelsesformand i Dignity.

”Samtidig med, at der er et krav om løbende at udvikle organisationen, herunder skabe målbare resultater og synlige forandringer, skal man også have organisationen med sig”.

Lederne af danske ngo’er møder imidlertid ofte særlige udfordringer, når de forsøger at eksekvere de nødvendige forandringer.

”Det kræver på den ene side lydhørhed og empati og på den anden side en høj grad af personlig gennemslagskraft at skabe det nødvendige følgeskab i disse forandringsprocesser, idet vi taler om højt specialiserede eksperter og vidensarbejdere, der stiller store krav til ledelsens kompetencer og legitimitet.”

Friis Bach indrømmer på sin Facebookside, at samarbejdet ikke lykkedes for ham i Dansk Flygtningehjælp:

“I en sådan proces er det afgørende at få alle til at stå sammen – fra det nye forretningsudvalg til frontlinjemedarbejderne i Yemen og Afghanistan. Fyringen viser, at det ikke er lykkedes.”

”Mange af disse organisationer er desuden kommet under pres på en måde, der også betyder, at arbejdsmiljøet har fået øget bevågenhed,” siger Holck.

Ngo-lederen slutter sin kommentar til Globalnyt:

”Nogle bliver fyret, fordi de eksekverer for hurtigt, andre fordi det ikke går stærkt nok. Det er en svær tid i øjeblikket for nødhjælps- og udviklingsorganisationer.”