Af Taja Brenneche, U-landsnyt.dk
WTO’s nyligt afsluttede ministerkonference på Bali holder liv i Doha-runden. Fordelene for udviklingslandene er dog til at overse.
Bali-pakken, en del af Doha-runden
Verdenshandelsorganisationen WTO holdt i begyndelsen af december sin niende ministerkonference. Ministrene mødtes i år på Bali og vedtog efter tovtrækkeri, natlange møder og udskudte deadlines den omtalte Bali-pakke.
Bali-pakken er en multilateral aftale og derfor historisk i WTO-sammenhæng.
Pakken indeholder bl.a. aftaler om at lette verdens-handlen med det formål at gøre handel på tværs af landegrænser nemmere, hurtigere og billigere.
På landbrugssiden blev det i løbet af forhandlingerne, primært efter pres fra Indien, besluttet, at udviklingslande har lov til at opretholde fødevarelagre, som skal højne fødevaresikkerheden.
Administration af toldkvoter var også på dagsordenen, på linje med markedsadgang for bomuldsproduktion i udviklingslande.
Læs mere om indholdet i Bali-pakken og find de officielle dokumenter på WTO’s hjemmeside
Ministerkonferencen på Bali er en del af Doha-runden, der mindre officielt er kendt som Doha udviklingsrunden.
Doha-runden har fokus på at inkludere udviklingslandene i den globale verdenshandel og har været mere end ti år undervejs siden starten i 2001.
Delte danske meninger om Bali-pakken
”Landbrug & Fødevarer bakker op om aftalen, som giver WTO mulighed for at kigge fremad og fokusere på nye relevante globale handelsdagsordner.” Sådan skriver dansk landbrugs interesseorganisation på sin hjemmeside. Videre hedder det, at aftalen ikke påvirker EU’s landbrugspolitik eller den seneste landbrugsreform.
Set fra bønder i det globale syds perspektiv, er udmeldingen mere skeptisk.
Nils Brøgger Jakobsen er kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke og repræsenterede 92-gruppen til forhandlingerne på Bali. Han skriver om Bali-pakken i et indlæg i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 91:
”De fattigste lande bliver spist af med luftige løfter i en udviklingspakke, som ikke er reelt juridisk forpligtende. Igen er det de rige lande, som drager størst fordel af WTO’s arbejde for at lempe handels-omkostningerne.”
Brøgger Jakobsen roser Indien for at stå fast på rettighederne for sin store fattige befolkning. Det har betydet, at det er en del af aftalen, at udviklingslandene må etablere fødevarelagre for at højne landenes fødevaresikkerhed.
Fra Landbrug & Fødevarers side lægges der vægt på, at den del af aftalen er midlertidig og skal genforhandles, ”da tiltaget kan ses som handelsforvridende ifølge WTO’s regler”, som det fremgår af deres hjemmeside.
Den nyligt indgåede Bali-aftale manifesterer WTO som en platform for at diskutere global handel. Også med udviklingslandene som medspillere. Dog er det tydeligt, hvem der har den største stemme.
Nils Brøgger Jakobsen er skeptisk overfor de handelslettende tiltag i aftalen, som fra hans synspunkt ”hovedsageligt vil betyde, at de rige landes virksomheder får nemmere adgang til udviklingslandenes markeder.”
