Af Eva Rasmussen
Demokratiet skranter i Honduras. 439 voksne og 43 børn er siden statskuppet 28. juni 2009 blevet myrdet eller har været udsat for tortur og ulovlige tilbageholdelser. Ingen er blevet retsforfulgt af den grund, oplyser de latinamerikanske lokalradioers nyhedstjeneste Pulsar lørdag.
Landets tidligere præsident Mel Zelaya kan stadig ikke vende hjem fra sit eksil uden risiko for at havne bag lås og slå på grund af anklager, der er udarbejdet af kupmagerne.
Det sidste kritiseres i en rapport om demokratiets tilstand, som Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, offentliggjort torsdag.
Det mellemamerikanske land blev suspenderet fra OAS efter kuppet. Anklaget for at have krænket Det Interamerikanske Demokrati Charter, der blandt andet gør det muligt at suspendere et medlemsland, der grundlovsstridigt har krænket den demokratiske orden.
Når den situation, der har ført til suspensionen, er ændret, kan landet imidlertid genindtræde, hvis to tredjedele af medlemsstaterne, dvs. 22 af 33, siger god for det på en generalforsamling.
Honduras regering, der efter et tvivlsomt valg, tiltrådte i slutningen af januar, arbejder målbevidst på international anerkendelse, og en genoptagelse i OAS prioriteres højt. Den sag var på dagsordenen ved organisationens generalforsamling i juli, men ueningheden var så stor, at det besluttedes at nedsætte en kommission, der senest 30. juli skulle komme med en rapport om situationen.
Regeringens rejseaktiviteter steg op til offentliggørelsen, og de regeringsvenlige mellemamerikanske medier ventede, at Honduras kunne genindtræde i OAS dagen efter rapporten var præsenteret.
Sådan kom det ikke til at gå.
4 temaer
Undersøgelsen har 4 temaer, der er godkendt både af den kuppede præsident Mel Zelaya og den nuværende Porfirio Lobo:
1. Tiltag, som kan muliggøre, at Mel Zelaya og medlemmer af hans regering vender tilbage til Honduras.
2. Zelaya indtræder som lovformeligt valgt eks-præsident i det Mellemamerikanske Parlament, Parlacen.
3. Menneskerettighedssituationen i Honduras.
4. Bred politisk dialog for at løse demokratiets krise i Honduras.
Mht. Zelayas tilbagevenden henviser Porfirio Lobo til den amnesti-lov, som Kongressen vedtog umiddelbart efter kuppet. Den omhandler imidlertid udelukkende anklager, der har en direkte relation til kuppet. Det betyder, at Zelaya stadig skal stå til regnskab for misbrug af midler fra den Sociale Investeringsfond. De skulle have fundet sted før statskuppet, men blev først formuleret efter kuppet. OAS anbefaler, at de opgives, da de blev til i en situation, hvor grundoven var sat ud af kraft. ”Af den grund er der nogle, der opfatter anklagerne som politisk motiverede”, hedder det i argumentationen.
Regeringen svarer imidlertid, at et frafald ville være brud på Den Interamerikanske Konvention mod Korruption.
Den er derimod enig i, at Mel Zelaya som alle andre tidligere præsidenter indtræder i Det Mellemamerikanske Parlament.
OAS roser regeringens indsats for at opklare en række mord på blandt andre journalister og menneskerettighedsforkæmper, samt de initiativer, der er taget for at standse trusler og chikanerier mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere, lærere, medlemmer af Den Nationale Modstandsfront samt dommere, der har deltaget i protesterne mod kuppet. Dette modsiges imidlertid af månedlige rapporter fra et netværk af menneskerettighedsoganisationer.
Den siddende præsident får også ros for at fremme den nationale dialog mellem politiske modstandere, men der advares samtidig om, at det er nødvendigt at undgå at spænde ben for og at chikanere politiske opponenter, hvis ”sikkerhed og beskyttelse skal garanteres af myndighederne”.
Den honduranske regering mener ifgl. dagbladet La Prensa lørdag, at rapporten stiller landet i et positivt lys, men Den Nationale Modstadsfront kritiserer OAS for ikke at have inddraget kupmodstandere, og internationalt anerkendte menneskerettighedsorganisationer i undersøgelsen, oplyser nyhedstjenesten Vos el Soberano.
Tre menneskerettighedsorganisationer anmeldte fredag kuppræsidenten Roberto Micheletti og den tidligere chef for de væbnede styrker Romeo Vásquez Velásques til Specialanklageren for Menneskerettigheder for mord, tortur og ulovlige tilbageholdelser.
Micheletti satte sig på præsidentposten på kupdagen og blev der til Porfierio Lobo blev indsat i slutningen af januar. Han var ansvarlig for det valg, der førte til Lobos sejr. Romero Vásquez Velásques var kuppets strateg.
Eva Rasmussen er fast tovholder og medlem af U-landsnyts redaktionsledelse.
Kilder:
http://www.agenciapulsar.org/cablera.php
http://voselsoberano.com
www.oas.org
