Den halve grad i global klimaaftale har stor betydning for fødevaresikkerhed

cimg1272
Thomas Jazrawi

Ekstrem vejr, tørke og kraftige regnskyl er en stor trussel mod høsten i mange lande. Og effekten bliver værre med temperatustigninger forårsaget af klimaforandringer. 

Et nyt studie viser, at en halv grad gør en betydelig forskel på klimaets konsekvenser for fødevaresikkerheden. 

Paris-aftalen har et mål om at holde temperaturstigningen under 2 grader og stræbe efter at holde den under halvanden grad. 

Det nye studie publiceret i magasinet Philosophical Transactions viser, at forskellen har en stor betydning for fødevareforsyningen flere steder på kloden.  

Det skriver Climate Action. 

Forskerne har undersøgt effekterne på 122 udviklingslande, primært i Afrika, Asien og Sydamerika. Omkring 76% af landene ville være mindre udsatte for fødevaremangel, hvis man holder temperaturstigningen en halv grad lavere. 

Variation fra sted til sted

Ved en klode, som er 2 grader varmere end tiden før industrialiseringen ville skaderne være alvorlige, men de varierer fra sted til sted. 

Ganges i Indien kunne eksempelvis få dobbelt så meget vand, mens Amazonasflodenville have 25% mindre vand. 

I Oman, Bangladesh, Mauritien og Yemen kunne de to grader betyde en hidtil uset skrøbelig fødevaresikkerhed, som er “større end nogen anden set i dag”. 

“Climate change is expected to lead to more extremes of both heavy rainfall and drought, with different effects in different parts of the world”, siger Professor Richard Betts, formand for Climate Impacts ved University of Exeter, som var hovedmanden bag studiet. 

“Some change is already unavoidable, but if global warming is limited to 1.5°C, this vulnerability is projected to remain smaller than at 2°C”, tilføjer han. 

Holdet bestod også af eskperter fra Europa-Kommissionen, det britiske meteorologiske institut (The Met Office), det tekniske universitet på Kreta, Cranfield Universitet og svneske Rossby Center.