Den humanitære situation i Yemen bliver værre time for time

naif
Børn på flugt i et telt i en flygtningelejr i det nordlige Yemen.
Foto: Naif Rahmah/Dansk Flygtningehjælp
Forfatter billede

Havnebyen Hodeidah i det nordøstlige Yemen har i de seneste måneder været genstand for voldsomme kampe med alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen. Omkring 470.000 er i følge FN drevet på flugt fra byen siden begyndelsen af juni.

Det sker i en situation, hvor millioner i forvejen er flygtet, og 75 procent af befolkningen i Yemen er afhængige af nødhjælp for at overleve.

Vanskelig situation at arbejde i

Tallene taler nærmest for sig selv. Mere end 22 millioner mennesker har brug for nødhjælp. 17,8 millioner mennesker har brug for hjælp til at få mad og 8,4 millioner ved ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra.

I løbet af 2018 har Dansk Flygtningehjælp derfor udvidet arbejdet i Yemen – i det FN har kaldt verdens værste humanitære krise.

“Situationen i Yemen indeholder alt det, man kan forestille sig i en decideret humanitær katastrofe. Vi har et mix af flygtninge, internt fordrevne, mangel på mad, udbrud af kolera og målrettede bombardementer, der ofte rammer civile mål. Det er en ekstrem vanskelig situation at arbejde i, og vi arbejder dag og nat for at redde liv og udvide vores nødhjælpsarbejde. Men befolkningen i Yemen kæmper hver dag mod sult, kolera og angreb fra luften. Jeg har aldrig set så massive lidelser,” siger Audrey Crawford, Dansk Flygtningehjælps landechef i Yemen.

Læs hele artiklen hos Dansk Flygtningehjælp