Lønmodtagere og lokalsamfund skal tages med på råd, hvis en global klimaaftale skal få social gennemslagskraft. Klima er et globalt anliggende som skal bekæmpes lokalt. Den internationale fagbevægelse har gennem Global Unions lanceret sine krav under titlen ‘Just Transmission’ – ‘Retfærdig omstilling’ – og argumenterer dermed for en socialt retfærdig klimaaftale. Hensyn til beskæftigelsen, inddragelse af arbejdsmarkedets parter og opkvalificering af arbejdsstyrken skal være en del af en ny klimaaftale.
Skriver Faglig Fælles Forbund (3F) i sit seneste elektroniske nyhedsbrev.
Ifølge kravene i ‘Just Transmission’ skal der opstilles regler for det globale marked, så det ikke skævvrider den sociale retfærdighed. Derfor skal den internationale fagbevægelse inddrages i klimaforhandlingerne for at sikre at der skabes nye jobs til de arbejdere som mistede deres job på grund af omstillingen.
Klimaforandringerne komme til at ramme lokalt og derfor er det vigtigt at få de lokale partnere – arbejderne og lokalsamfundenes – input til en klimaaftale og derigennem deres opbakning til aftalens løsningsforslag.