Ved udgangen af 2018 var der 41,3 millioner såkaldt internt fordrevne i verden. De har været tvunget til at forlade deres hjem på grund af vold, konflikt eller katastrofer men opholder sig inden for deres hjemlands grænser. Det er én million flere end ved udgangen af 2017 og det er det højeste antal nogensinde.
En del er blevet evakueret under mere eller mindre ordnede forhold mens andre selv har valgt at tage flugten.
Flere end halvdelen af dem, 28 millioner, forlod deres hjem i løbet af året, mens de resterende har boet i lejre og andre midlertidige boligformer i længere tid.
Tallene kommer fra the Global Report on Internal Displacement, der udgives af Internal Displacement Monitoring Centre (IDMC), som er en del af Norsk Flygtningehjælp.Ansvaret ligger hos landene.
Ansvaret for internt fordrevnes velbefindende ligger hos de nationale regeringer. Det betyder, at den hjælp de modtager hænger meget nøje sammen med, hvor store ressourcer det enkelte land kan mobilisere. I visse tilfælde får de lokale myndigheder dog hjælp fra internationale nødhjælpsorganisationer.
Det er først når flygtninge krydser en national grænse, at de bliver ”rigtige” flygtninge og får adgang til hjælp fra FN og på sigt måske kan få mulighed for at slå sig permanent ned i et sikkert land som såkaldte kvoteflygtninge. Der er omkring 20 millioner flygtninge i verden, mens der altså er omkring dobbelt så mange internt fordrevne.
Mange internt fordrevne vender hvert år hjem men mødes ofte af ødelagte huse og infrastruktur og en offentlig sektor, der er brudt sammen, så der ikke er adgang til basale sundhedsydelser, uddannelse og andre ydelser, som leveres af det offentlige.
I 2018 var det især tilfældet for hjemvendte i Syrien, Irak og Nigeria.
Klimafordrevne
Ekstremt vejr, som for eksempel tropiske storme og monsun-oversvømmelser, tvang 17,2 millioner på flugt og her blev især Filippinerne, Kina og Indien ramt hårdt.
I Afghanistan, hvor befolkningen har levet gennem årtiers krig, borgerkrig, tyranni og voldelig ekstremisme blev befolkningen heller ikke skånet i 2018. Den voldsomme tørke i landet tvang 435.000 på flugt, mens krigen tvang 372.000 på intern flugt.
Men også i den rige verden mærkes det ekstreme vejr. I den amerikanske stat Californien blev hundrede tusinde send på flugt fra deres hjem på grund af naturbrande, som et stigende problem.
En af forskellene på katastrofen i det vestlige USA og mange af de andre katastrofer er at myndighederne i USA er i stand til at begrænse katastrofen og hjælpe de berørte. Men det er langt fra tilfældet i alle lande:
”Rapportens resultater er en alarmklokke for verdens ledere. Millioner af mennesker, der blev tvunget til at flygte fra deres hjem sidste år, svigtes af svage regeringer og utilstrækkelig internationalt diplomati. Fordi de ikke har krydset en grænse, får de en ynkværdig international opmærksomhed,” siger Jan Egeland, der er generalsekretær i Norsk Flygtningehjælp og tilføjer:
”Alle fordrevne har ret til beskyttelse og det internationale samfund har en pligt til at sørge for det.”
Flere flygtninge til og fra store byer
Det er i stigende grad byboere, der fordrives internt i landene. I byerne Dara’a i Syrien, Hodeidah i Yemen og Tripoli i Libyen har krige sendt mange på flugt og indbyggere fra de tre byen udgjorde er stor del af de nye interne fordrevne i Mellemøsten i 2018.
Byer er også i stigende grad modtagere af fordrevne. For eksempel i Bangladesh, hvor hovedstaden Dhaka samler klimaflygtninge fra resten af landet op. Landet ligger lavt og store del af det oversvømmes regelmæssigt men med stigende intensitet.
