Israelske medier mener at vide, at Frankrig allerede har bøjet sig for presset fra USA og Israel. Den første melding fra Paris, da ICC udstedte arrestordren, var at man respekterede domstolens afgørelse. Men så kom kravet fra USA om, at Frankrig skulle bløde op på den besked, hvis landet stadig skulle være part i våbenhvileforhandlingerne mellem Israel og Libanon, skriver Jerusalem Post.
Så nu er Frankrig i den situation, at Paris officielt jublede over arrestordren mod Ruslands præsident Putin, men siger, at Netanyahu nok har immunitet.
At der bliver lagt pres på fra USA og Israel, er bestemt ikke nyt. Sådan har det været, så længe ICC har eksisteret. Men nu da søgelyset er rettet mod Israel har retorikken fået en tand ekstra. Og Straffedomstolen, der i årevis er blevet betegnet som racistisk af afrikanske lande, har nu også fået klistret etiketten anti-semitisk på sig.
Det betændte klima, som i øvrigt også præger den indenrigspolitiske debat i de fleste vestlige lande, kan betyde, at det kan blive rigtig svært at være et lille land på den globale scene. Især hvis emnet rammer FN’s Sikkerhedsråd, hvor det lille land Danmark sidder de kommende to år. Så kan hensynet til et internationalt retssamfund komme til at kollidere med ønsket om at være en loyal allieret.
I Globalnyts podcast Højtryk taler vi om det dilemma, om tidligere og aktuelle beskyldninger mod domstolen og dens medarbejdere, om trusler og chikane og også om opgavefordelingen mellem to af de internationale domstole.
Gæsten i denne udgave af Højtryk er professor emeritus i Folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved FN’s Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, Frederik Harhoff.
Højtryk bestyres af Laurits Holdt og Kirsten Larsen og af lyddesigner Jonas Johs Andersen.
