Af Andreas Reventlow
Det er ikke let at være undersøgende journalist i Irak. Og det er også risikabelt. Men behovet for dybdeborende journalistik er stort, og med hjælp fra dansk side sker der fremskridt.
”Selvfølgelig er der stor risiko forbundet med vores arbejde, men sådan er det bare.” siger Mayada Daoud Hasan. ”Og faktisk er det sværeste ved at være undersøgende journalist i Irak at få adgang til den information vi skal bruge. Det er ekstremt vanskeligt.”
Mayada Hasan har arbejdet som journalist i otte år og ved, hvad hun taler om. Hun bor i Bagdad, hvor fysiske overgreb og mord på journalister finder sted jævnligt.
I december vandt hun UNICEFs årlige mediepris i kategorien ”Børns rettigheder” i Mellemøsten. Prisen fik hun for en dybdeborende reportage om hjemløse børn, som hun lavede i samarbejde med netværket for irakiske undersøgende journalister NIRIJ.
”Jeg besøgte flere børnehjem, hvor de på grund af irakisk lovgivning smed børnene på gaden, så snart de fyldte 18.”
”De efterlades til sig selv i en af verdens farligste byer uden nogen kundskaber eller steder at tage hen. For at overleve tvinges nogle ind i organiseret kriminalitet eller i bander, mens andre dør eller forsvinder uden spor,” siger Mayada Hasan.
Ifølge Red Barnet lider en stor del af alle børn i Irak af psykosociale traumer efter landets mangeårige krig, uden mulighed for rehabilitering eller uddannelse. Over halvdelen af alle landets børn har været direkte berørt af krigens vold.
Irakiske love ude af trit med tiden
Efter hun forlod sit job på et jordansk nyhedsbureau for at dække vilkårene for irakiske flygtninge på flugt fra krigen, begyndte Mayada Hasan sin karriere som undersøgende journalist.
Hun modtog blandt andet metodisk træning og økonomisk støtte fra det såkaldte Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ) og senere fra det Irakiske netværk for undersøgende journalister NIRIJ, der begge støttes af den danske organisation International Media Support (IMS).
”At gennemføre disse undersøgelse er ikke nemt. Denne [om hjemløse børn, red.] tog omkring syv måneder.”
Efter undersøgelsen blev offentliggjort har de irakiske myndigheder lovet at åbne flere børnehjem så deres beboere kan blive efter de fylder 18.
Men der er også behov for ændringer i den irakiske lovgivning, understreger Mayada Hasan:
”De irakiske love er meget ude af trit med tiden. Der er behov for at børn og unge i Irak garanteres bedre udviklingsmuligheder og uddannelse.”
Mødes med mistænksomhed
Trods behovet for at de irakiske medier afslører og blotlægger social uretfærdighed og dårligregeringsførelse i Iraks efterkrigstid, mødes undersøgende journalister med megen mistænksomhed.
Og det er tæt på umuligt at få adgang til pålidelig dokumentation og statistik, fortæller Mayada Hasan:
”Journalister bliver set på med stor skepsis, når vi søger aktindsigt fra myndighederne. De spørger os næsten altid, hvem vi arbejder for.”
”Myndighederne er simpelthen ikke vant til at håndtere undersøgende journalister, men vi forsøger at forandre billedet igennem vores arbejde.”
”Og hvis vi er heldige nok til at få lov til at se kildematerialet, viser det sig næsten altid at kvaliteten er ekstremt ringe, hvis det overhovedet eksisterer.”
Det er ekstremt svært at være undersøgende journalist, men som Mayada Hasan siger: ”Vi bliver ved, for der er problemer i vores samfund, som kun undersøgende journalister har evnen til at opspore og lægge frem”.
Andreas Reventlow er kommunikations-koordinator hos International Media Support (IMS)
Læs mere om IMS og undersøgende journalistik i Irak på http://www.internationalmediasupport.org
